1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus

Fødevareteknologi

Studentermedhjælper til formidlingsopgaver i fødevareindustrien

Deltid

Tidsbegrænset

Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2824905
|
Indrykket for 2 dage siden

På Teknologisk Institut i Aarhus sidder vores specialister på store mængder viden og værdifulde historier inden for fødevareområdet - faktisk så mange, at vi ikke kan nå at fortælle dem alle. Derfor søger vi dig, som brænder for at formidle til en bred vifte af modtagere og samtidig ønsker at udvikle dine skriftlige kompetencer. 

 

Skriftlig formidling til forskellige platforme 
Vores center for Fødevareteknologi på Teknologisk Institut består af Danmarks førende specialister inden for bl.a. udvikling af fødevarer, bæredygtighedsrådgivning, fødevaresikkerhed, sensoriske forbrugertests, mærkning og emballage samt alt det, der foregår behind-the-scenes i produktionen af fødevarer, ingredienser og foder. Vi råder over state-of-the-art udstyr til at hjælpe danske og internationale virksomheder med deres teknologiske udfordringer – og her kommer du ind i billedet.

Som en del af vores team får du mulighed for at lære af de bedste og arbejde i et innovativt miljø, hvor viden omsættes til praktiske løsninger.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Værdiskabende artikler og cases ud fra interviews med vores specialister
  • Hjælpe med driften af vores nyhedsbreve
  • Oprettelse og vedligehold af e-mail flows
  • Udarbejdelse af virksomhedscases, som viser den værdi, vi skaber
  • Løbende analyse og datadrevet forbedring af vores teams indsatser.

Vi ser stillingen som en unik mulighed for dig, der vil styrke din profil inden for skriftlig og digital kommunikation i en teknisk og specialiseret kontekst. Du vil få hands-on erfaring med at gøre teknisk viden letforståelig og værdifuld for mange målgrupper – og vi sørger for, at du får den støtte og sparring, du har brug for.

Du bliver en del af centret for Fødevareteknologi, hvor du sammen med en fastansat marketingansvarlig og et hold på ca. 30 medarbejdere får din daglige gang.  Her prioriterer vi tæt samarbejde, faglig sparring og ikke mindst godt humør, hvor vi fejrer alle succeser – både store og små.

Din ugentlige arbejdstid bliver ca. 15 timer. Instituttet tilbyder adgang til motionscenter og frokostordning mod en mindre egenbetaling.   

 

Kommunikationsfaglig baggrund 
Du er ved at uddanne dig inden for kommunikation, journalistik, dansk eller lignende, og vi ser gerne, at du har afsluttet din bachelor. Desuden kan du kommunikere ubesværet på både dansk og engelsk.

Du er god til at skrive og formår at omsætte kompliceret stof til modtagerorienteret og værdifuldt content, som kan anvendes til e-mail marketing, artikler og webbaseret indhold. Du forstår at arbejde med forskellige mennesker og tilpasse indholdet efter målgruppen.

Vi arbejder i programmer, der kræver teknisk forståelse – f.eks. e-mailværktøjer, analyse og datatracking. Derfor er det vigtigt, at du har en struktureret tilgang til opgaverne og går grundigt til værks.

Som person er du opsøgende og spørger hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til fødevareområdet – det lærer du undervejs. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har gå-på-mod, kan arbejde selvstændigt og har en interesse i at lære noget nyt.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig i en rolle, der både kræver selvstændighed og giver dig plads til at vokse – både fagligt og personligt.

 

Kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Maria Emilie Borup Harring på tlf. 7220 2621.

Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 21. februar 2025. 

 

 

 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Dansk Flygtningehjælp - DRC Integration

    Studentermedhjælper søges DRC Dansk Flygtningehjælp – Frivillig, Region Nordjylland

    Deltid

    Olof Palmes Allé 35, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Sødalsparken 22, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job