Er du studerende, og har du interesse for sociale medier, kommunikation og uddannelse? Og har du lyst til at være den der går forrest og sætter retningen for vores sociale medier? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger en stærk kommunikationsprofil til vores team i Center for HR og Uddannelse hos Region Hovedstaden.
Om jobbet Som en del af Sektion for Kompetenceudvikling får du en unik mulighed for at være med til at udvikle og sætte retningen for vores identitet på sociale medier. Du får lov til at være kreativ og prøve kræfter med det, du har lært på din uddannelse. Desuden får du muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor målrettet kommunikation til sundhedsprofessionelle gennem bl.a. udarbejdelse af nyhedsbreve, opslag på instagram og PR-arbejde.
Hos os bliver du en del af en politisk styret organisation, som er retningsskabende for fremtidens sundhedsvæsen. I sektionen udbyder vi efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, sundhedsfaglige kurser og afholder temadage og store konferencer. Alt sammen med målet om at tilbyde relevant kompetenceudvikling til alle medarbejdere i regionen.
Du vil altså blive en nøgleperson i udbredelsen af vigtige sundhedsfaglige tilbud, med fokus på at udbrede viden om hvad der rører sig i klinikkerne, der kan understøtte den bedste behandling af borgere og patienter.
Hvem er du? - Du er studerende på en videregående uddannelse – f.eks. kommunikation, retorik, journalistik, kommunikation og digitale medier eller anden relevant uddannelse.
- Du er skarp til idégenerering, og forstår at kommunikere klart og tydeligt til den rette målgruppe.
- Du har erfaring med redigering af billeder og fængende reels på Instagram.
- Du har lyst til - og mod på - at gå forrest i udviklingen af afdelingens kommunikative. udtryk og retning på Instagram.
- Du kan sætte dig for bordenden og formidle beslutninger med et fagligt grundlag.
- Du har administrativt overblik og kan håndtere flere opgaver sideløbende.
Dine opgaver vil omfatte - Tovholder på Sektionens Instagram profil. Dine opgaver vil bestå af bl.a. udvikling af kommunikationsstrategi, idegenerering og sparring til Sektionens ansatte ifm. Opslag på instagram og udvikling af indhold.
- Skrive og opsætte Sektionens nyhedsbrev.
- Bidrage til at løfte administrative opgaver, som bl.a. underviserkontrakter og evalueringer og databehandling heraf.
Vi tilbyder - Et dynamisk arbejdsmiljø med masser af faglige udfordringer, hvor du har mulighed for selv at sætte præg på dine arbejdsopgaver.
- Et stærkt studenterteam, hvor vi løbende holder møder. Her arbejder vi aktivt med trivsel og læring på arbejdspladsen, og tilbyder desuden løbende mentorsamtaler
- En arbejdskultur, der emmer af godt humør, hvor vi vil hinanden. og med kloge fagpersoner, man altid kan spørges til råds.
- En kommunikationslegeplads hvor der er højt til loftet, og hvor du får lov til at være med til at skabe rammerne og sætte retningen.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, som passer med dit studieliv.
- En arbejdsplads på Gentofte Hospital, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid
Ansøgning og frist: Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send os dit CV og en kort motivationsbeskrivelse via linket. Vi holder løbende samtaler, og deadline for ansøgning er den 24. februar 2025. Vi holder ansættelsessamtaler den 16. februar 2025, med ansættelse snarest muligt derefter – senest den 1. april 2025.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Koordinerende Studentermedarbejder Gro Hyldig på tlf. 24403583, Chefkonsulent Mette Davidsen på tlf. 20470861 eller Sektionschef Claus Skriver tlf. på 20327648
Vi glæder os til at høre fra dig!