Vil du være med til at kommunikere om og formidle geografiske grunddata? Brænder du for arbejde med projekter indenfor samarbejde om data? Så er jobbet som studentermedhjælper i vores kontor det helt rigtige for dig! Om Klimadatastyrelsen Klimadatastyrelsen arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark gennem digitale løsninger, databaseret kortlægning og fremtidssikret infrastruktur. Som student bliver du tilknyttet Geodata-kontoret, og du bliver en del af arbejdet med hele Danmarks geodata-produktion.
I Geodata har vi ansvar for produktionen af GeoDanmark grunddata, der bruges som grundlag for offentlig sagsbehandling og den topografiske kortlægning af Danmark. Det gør vi primært igennem GeoDanmark, der er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner. Vi har desuden en særlig rolle med analyse og kvalitetskontrol af data, så de kan bruges til opgaver, hvor der kræves særlig høj datakvalitet. Ud over arbejde med data arbejder vi i kontoret med planlægning og kommunikation både i forhold til GeoDanmark-samarbejdet og Klimadatastyrelsen.
Kontoret for Geodata Vi er et kontor med mange forskellige fagligheder og en bred aldersfordeling, hvor vi gør meget ud af at have et godt arbejdsmiljø og at samarbejde om opgaveløsningen. Kontoret er organiseret i teams, der arbejder med henholdsvis GeoDanmark-produktionen, GeoDanmark sekretariatsarbejde, analyse- og kvalitetskontrol af data samt tværgående opgaver og processer.
Dine opgaver Som studentermedhjælper i Geodata-kontoret, skal du hjælpe med forskellige typer generalistopgaver – både i den daglige drift og til at understøtte udvalgte projekter. Opgaverne vil kunne udvikle sig over tid. Vi har fokus på, at du får god støtte og sparring i dine opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet indebære, at:
- Skrive indhold til nyhedsbreve og nyheder (fx til LinkedIn)
- Vedligeholde beskrivelser af kontorets opgaver og forretningsområder
- Vedligeholde hjemmesider med links og øvrige informationer
- Fremstilling af grafiske produkter
- Planlægning af møder
- Ad hoc administrative opgaver samt dokumentationsopgaver
Om dig Vi forestiller os, at du er stærk indenfor formidling og kommunikation, evt. fra en kommunikations- eller formidlingsfaglig uddannelsesretning. Det vil desuden være en fordel, hvis du har en interesse eller flair for data- og digitaliseringsdagsordnen.
Vi lægger dog mest vægt på, at du har lyst til at bidrage, og at:
- Du har erfaring med, og lyst til at lære mere, om formidling og kommunikation
- Du kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker
- Du er åben og samarbejdsvillig som person
- Du er interesseret i spændende formidling om tekniske og datafaglige emner
Løn og vilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Vi glæder os til at høre fra dig! Synes du, overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV
senest den 9. februar 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Dennis Anthony på telefon 50820508.