Er du nysgerrig på administrative HR-processer, og brænder du for at få studierelevant erfaring fra en udviklingsorienteret HR-afdeling og en spændende uddannelsesorganisation? Så søg jobbet som studentermedhjælper i HR.
På Københavns Professionshøjskole leverer vi praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.
I HR har vi en vigtig opgave i at understøtte vores organisation med HR-opgaverne. Det gælder bl.a. ift. rekruttering, ansættelsesvilkår, lønforhandlinger, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Vi er netop nu i gang med at implementere nye kurser og workshops samt udvikle vores kursusadministration, og til den proces har vi brug for dig.
Om jobbet
Som studentermedhjælper i HR vil du indgå som en integreret del af HR og være en del af både det faglige og sociale miljø. Du vil få indblik i og erfaring med forskellige typer af HR-administrative opgaver primært i forhold til det kursusadministrative område. Du vil få egne opgaveområder samt skulle hjælpe med løbende og periodevise opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Om dig
Som person er det vigtigt, at du har systemforståelse, gode tekniske kompetencer og trives med at arbejde i forskellige systemer samt supportere vores samarbejdspartnere. Du er serviceminded, omhyggelig, struktureret, detaljeorienteret og kan overholde deadlines. Derudover er det vigtigt, at du behersker dansk på et højt niveau og har en stærk kommunikationsfaglighed. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. administrationsbachelor eller anden relevant akademisk uddannelse.
Om os
HR består af ca. 30 medarbejdere, der udover løn- og personaleadministration løser opgaver relateret til rekruttering, lønforhandlinger, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling mv. Du bliver en del af HR Udvikling, som består af 12 dygtige og engagerede kollegaer. Vi vægter arbejdsfællesskabet højt, og vi samarbejder på kryds og tværs.
HR har kontor på 5. sal på Campus Carlsberg. Vi har udsigt ud over byen og har Carlsberg Station og andre gode transportmuligheder tæt på.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR-Udvikling Catja Friis Iversen på tlf.: +4520535157 fra 2. januar 2025.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 12-01-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir