Er du vores nye kommunikative stjerne, der kan få historier til at skinne på SoMe? Kan du forvandle vores gode hverdagshistorier til fængende SoMe-fortællinger? Har du et grammatisk falkeblik, der kan spotte en slåfejl på lang afstand? Ved du, hvordan man stopper en scrollende tommeltot og får modtageren til at klikke, like og kommentere? Så kunne det meget vel være dig, vi har ventet på.
I Københavns Erhvervshus hjælper vi hver dag københavnske virksomheder med at finde den arbejdskraft, de har brug for. Det kræver god og fængende kommunikation at nå vores målgruppe, og til det har vi brug for ekstra kommunikationskræfter. Derfor søger vi en studentermedhjælper på ca. 15 timer om ugen.
Hvad kommer du til at lave?
Som vores nye studentermedhjælper får du rig mulighed for at udvikle dine kommunikative evner på tværs af flere platforme og medier. Vi skriver til sociale medier, web, nyhedsbrev og infoskærme – ja, vi går all in! Du får berøring med det hele, så der er ingen fare for, at du kommer til at kede dig.
Du får en vigtig rolle i at formidle de historier, der viser, hvordan vi gør en forskel for virksomhederne i København. Du skal bl.a.
Hvem er du?
Hvorfor vælge os?
Du bliver en del af en dynamisk og politisk styret organisation, hvor dine bidrag og ideer gør en reel forskel. Du får stor frihed til at forme dine opgaver og udvikle dine kompetencer inden for både skriftlig og visuel kommunikation. Du bliver en del af et engageret team, hvor din mening betyder noget, og hvor dine kolleger altid er klar til at støtte dig – uanset om du har en skriveblokade eller har brug for hjælp til den perfekte grafik.
Ansættelsesvilkår
Vi har fleksible arbejdstider, så du kan tilpasse jobbet til dit studie, og vi har en god medarbejderkantine og en fantastisk borgercafé, hvor en latte kun koster en flad 10’er. Og ja, den er virkelig god!
Start snarest muligt.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mette Normann Røddik på 2961 7109.
Søg via linket senest onsdag den 11. september 2024
Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 38. I løbet af ansættelsesprocessen bliver du bedt om at løse en mindre kommunikationsopgave – bare rolig, vi lover, det bliver sjovt!
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir