1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Vejgenopretning

Studentermedhjælper til enheden Vejgenopretning i Teknik- og Miljøforvaltningen

Deltid

Permanent

Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2818519
|
Indrykket i dag

Du kan nu blive en del af holdet, der skaber fremtidens veje. Vi har travlt med mange spændende opgaver og søger derfor en studentermedhjælper til at hjælpe vores projektledere.

Københavns Kommune er under forvandling for at være forberedt på fremtidens udfordringer. Her er Teknik- og Miljøforvaltningen en central aktør, og står for de fysiske forandringer i byen. Det er ambitionen at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv med god mobilitet for alle. 

I Vejgenopretning har vi ansvaret for at forny byens veje, cykelstier og fortove, når de er blevet for dyre at reparere. Vi gennemfører hvert år en lang række genopretningsprojekter og forbedrer trafiksikkerhed, tilgængelighed, mobilitet og holdbarhed.

Arbejdsopgaver
Du skal blandt andet hjælpe os med at sende digital post ud til borgere, når vi skal informere forud for, at et vejprojekt begynder. Derudover skal du være med til at passe vores kontorpostkasse og sikre, at borgerhenvendelserne bliver videresendt til den korrekte byggeleder eller projektleder. Du skal også sørge for, at begge dele bliver korrekt journaliseret i eDoc.

Du kommer til at understøtte og arbejde sammen med vores enhedssekretær og to projektmedarbejdere. I kraft at dine opgaver vil du have en bred kontaktflade med både byggeledere og projektledere, og du vil få en bred indsigt i opgaverne på tværs af enheden.

Om dig
For at trives og lykkes i jobbet kræver det, at du

  • har lyst til at arbejde med rutineprægede opgaver
  • arbejder struktureret og er grundig med opgaverne
  • er pligtopfyldende og mødestabil ud fra vores aftaler
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Vi sørger for, at du får en grundig indføring i opgaverne, og at du altid har en sparringspartner.

Om os
Vejgenopretning er en enhed, som er placeret i Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold. Vi er ca. 30 medarbejdere, der varetager projekt- og byggeledelsen af genopretningsporteføljen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 12-15 timer om ugen alt efter dit ønske. Vi forestiller os, at timerne fordeles over to-tre arbejdsdage. Arbejdsdagen vil i udgangspunktet foregå på vores kontor på Islands Brygge 37, men der er mulighed for at arbejde hjemmefra ind imellem. Forventet start er hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Dorrit J. Gundstrup på 24 75 30 71. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold på vores hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 31. januar 2025
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 6 eller 7.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Studenter søges til spændende data- og økonomiopgaver vedrørende uddannelses- og forskningsinstitutioner

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    1060 København K, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    1060 København K, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Vibevej 9, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger to studerende indenfor det socialfaglige felt, der skal hjælpe med de daglige opgaver på det boligsociale område. Det boligsociale område er et bydækkende område i Socialforvaltningens Din So... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job