Har du lyst til at hjælpe forbrugere og virksomheder med at få løst deres uoverensstemmelser?
Er du systematisk og detaljeorienteret i din tilgang? Så har vi brug for dig i ankenævnets sekretariat. Du bliver en del af et engageret team af dygtige jurister og samarbejder tæt med nævnets dommer.
Vi søger Vi søger en dygtig student, der har lyst til at arbejde med sagsbehandling i et miljø, der er præget af faglighed og en god stemning.
I ankenævnet sørger vi for, at forbrugernes klagesager bliver behandlet korrekt, og at både forbrugerne og virksomhederne får mulighed for at give deres syn på sagerne.
Som studentermedhjælper arbejder du med sagsbehandling, og dine kollegaer er alle klar med støtte og sparring, så du får en hverdag fyldt med faglige udfordringer.
Vi lægger vægt på løbende udvikling og forbedring af vores arbejde. Det gør vi for eksempel ved at arbejde systematisk med udvikling af sagsbehandlingen, lave brugertilfredshedsundersøgelser, udgive nyhedsbreve, holde os fagligt ajour og mødes med myndigheder og interessenter. Hos os gør vi en forskel – for både forbrugere og virksomheder.
Dine arbejdsopgaver Et job som studentermedhjælper i Ankenævnet på Energiområdets sekretariat betyder først og fremmest en mulighed for at stifte bekendtskab med sagsbehandling af forbrugerklagesager.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
- Partshøring i sagerne
- Forberedelse af sagerne til nævnets møder
- Fremlæggelse af klagesagerne for nævnets medlemmer
- Udarbejdelse af udkast til afgørelser i sagerne
- Diverse ad hoc opgaver
Desuden skal du deltage i sekretariatets telefonrådgivning, hvor du skal vejlede forbrugere og energiselskaber omkring nævnets virksomhed og lovgivningen på området.
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som placeres efter aftale.
Du Du skal være godt i gang med en juridisk uddannelse (stud.jur. eller stud.merc.jur.) og have lyst til at til at arbejde med konkret sagsbehandling og formidling af faglig viden i vores telefonrådgivning.
Det er en fordel, hvis du har haft obligationsret og har interesse for formueret samt gode kommunikationsevner. Måske har du allerede kendskab til klagesagsbehandling.
Du er stærk fagligt og analytisk orienteret, systematisk, glad for at arbejde med deadlines og kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø.
Vi Vi er 6 medarbejdere i sekretariatet for Ankenævnet på Energiområdet, hvoraf de fleste af os er jurister. Vi er en del af Forbrugerpolitisk Center, hvor i alt 30 dygtige kollegaer, heriblandt 6 studenter, varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter. Foruden Ankenævnet på Energiområdets sekretariat arbejder Forbrugerpolitisk Center også med betjening af Naturskaderådet, ministerbetjening, adfærdsanalyser, politikudvikling, lovforberedende arbejde og regeludstedelse på forbrugerområdet samt klagesagsbehandling over grænser i Forbruger Europa.
Hverdagen er præget af engagement, arbejdsglæde, højt til loftet og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at vi hele tiden udvikler os fagligt og personligt.
Klik
her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og klik
her for at se et indslag om, hvordan det er at arbejde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor du bliver kollega med ca. 340 engagerede kollegaer.
Du kan få
flere oplysninger om stillingen hos chefkonsulent Emil Jørgensen på tlf. 41 71 50 68.
Generelt Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Sådan søger du Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette
link Vi skal have modtaget din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eksamensbevis
senest 13. marts 2025. Samtalerne forventes at finde sted i uge 12 og 13. Tiltrædelse snarest muligt.