Beredskabsafsnittet på Driftsområde Nørre søger studentermedhjælper med tiltrædelse snarest Om os Vi søger en studentermedhjælper, som er interesseret i at bistå afsnittet med beredskabsfaglige sager og administrative arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et lille team bestående af en beredskabsleder og to sikringsledere. Beredskabsafsnittet er en del af driftsområde Nørre og er en drivende kraft i at skabe og udvikle sikre og forsvarlige matrikler for områdets ca. 4400 ansatte og mere end 15.000 studerende.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå i hjælp og bistand til:
- Vedligeholdelse af evakueringsudstyr, beredskabsplaner, action cards og værdiredningsplaner
- Projekter på beredskabs- og sikringsområdet
- Planlægningen og koordineringen af evakueringsøvelser
- Løbende opdatering af DKV-planer på campus
- Løbende indberetning af nye kameraer til Polcam
- Administrative opgaver til hjælp for sikkerhedsgruppen
- Opdatering af forholdsordre, alarminstrukser og vagtinstrukser
Afhængig af dine interesser og kompetencer kan arbejdsopgaverne variere og fx omfatte at yde hjælp ved fremstilling af mindre analyser og sammenskrivninger af dokumenter.
Vi forventer at du:
- Læser på en videregående uddannelse, f.eks. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Interesser dig for beredskab og sikring
- Har kendskab til Microsoft Office pakken
- Har kendskab til BR18
Vi tilbyder:
- Fleksible arbejdstider på 10 timer/ugen, hvor der tages hensyn til eksamensperioder
- Et studiejob med medindflydelse, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
- En centralt beliggende arbejdsplads på Panum, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh. N.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for HK/Stat for studerende, § 35. Arbejdstiden er gennemsnitligt 10 timer ugentligt.
Din ansøgning Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via dette link på KUs jobportal, så den KU i hænde senest
søndag den 9. marts 2025. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til beredskabsleder Oskar Toldam Schneider,
[email protected], tlf. 51 70 00 72.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Oskar Toldam Schneider eller tillidsrepræsentant via [email protected]. Du kan også læse mere her Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.