1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Lyngby-Taarbæk

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

Studentermedhjælper til Indkøb og Jura

Deltid

Tidsbegrænset

Firskovvej 38, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2706763
|
Indrykket for 12 dage siden

Søger du et spændende og udviklende studiejob inden for indkøb og jura på ca. 15 timer om ugen? Så er det nu, du skal gribe muligheden for at blive en del af en organisation, der gør en forskel for borgerne og miljøet i Lyngby-Taarbæk!

I Lyngby-Taarbæk Forsyning varetager vi en vigtig opgave. Det er nemlig os, der sørger for, at borgerne i Lyngby-Taarbæk altid har vand i hanen, kan komme af med deres affald og få det genanvendt, og at deres spildevand gennemgår en grundig rensning. 

Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og lige nu søger vi en studentermedhjælper til Indkøb og Jura. Du vil blive en del af et team bestående af to jurister og en udbudskonsulent, der bl.a. styrer udbudsaktiviteter på anlægsprojekter, udarbejder udbudsbetingelser og kontrakter og indgår aftaler på varer og tjenester. Herudover har vi ansvaret for GDPR, forsikringer og forsyningsjura inden for vand, spildevand og affald.

Vi har en stor berøringsflade med de øvrige medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Forsyning, og du bliver en del af en organisation, hvor dialog og samarbejde vægtes højt.
 

Varierende arbejdsopgaver med fokus på udbud- og entrepriseret

Som studentermedhjælper får du mulighed for at få en stor indsigt i udbuds- og entrepriseretten samt stifte bekendtskab og få erfaring med at assistere i større udbudssager. Herudover vil du få indsigt i flere grene af juraen, bl.a. offentlighedsloven og vandsektorloven samt GDPR-lovgivningen.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af;

  • Udarbejdelse af udkast til kontrakter og udbudsmaterialer (miniudbud)
  • Forlængelse af kontrakter og opfølgning på disse
  • Assistere ved større EU-udbud, fx indkaldelse til kontraktforhandlinger, deltagelse i forhandlingsmøder som referent, udkast til tildelings- og afslagsbreve samt diverse udbudsdokumentation og rapporter
  • Håndtere simple sager om aktindsigt
  • Opdateringer i GDPR-system
  • Vedligeholde kontraktarkivet 
  • Hjælpe kollegaer med at besvare spørgsmål omkring eksisterende kontrakter 
  • Være ansvarlig for at håndtere teamets fællespostkasse og sikre, at spørgsmål besvares af organisationen eller af dig selv

Du vil løbende få mulighed for at få et mere selvstændigt ansvar og stigende udfordrende opgaver, samtidig med at vi selvfølgelig sørger for, at du er klædt på til opgaverne. 
 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse som f.eks. ba.jur/ha.jur, cand.jur/cand.merc.jur. eller lignende. Du skal gerne have afsluttet 2. år af din bacheloruddannelse.

Derudover ønsker vi, at du;

  • Er detaljeorienteret og ansvarsbevidst
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver, samtidig med at du ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis noget er uklart
  • Har lyst til både at arbejde tæt sammen med dine kolleger og selvstændigt med egne opgaver
  • Er serviceminded og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og bevare overblikket


Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads i udvikling, hvor der er fokus på videndeling, faglig sparring og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne. Det sker i tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af organisationen med forskellig faglig og teknisk indsigt. 

Vi har fokus på hele tiden at blive bedre ved at udvikle og professionalisere virksomheden. Derudover tilbyder vi løbende stillinger til speciale- og studiepraktik samt har studentermedhjælpere i flere afdelinger på tværs af studieområder.

Vi tilbyder også:

  • Et fleksibelt studiejob, hvor timerne kan tilpasses dit studie og eksamensperioder
  • En spændende arbejdsplads på et område med stor bevågenhed og i løbende udvikling
  • Dygtige kollegaer, som brænder for at gøre en forskel
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
     

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er en studenterstilling på ca. 15 timer pr. uge.

Vi følger DI’s overenskomster samt virksomhedsoverenskomsten for akademikere, og du ansættes i henhold til relevant overenskomst for stillingen, din baggrund og relevante kvalifikationer.
 

Ansøgning og mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Indkøb og Jura, Emma Gram, på tlf.: 41 77 96 79 eller mail: [email protected]

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen”. 

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Send os derfor din ansøgning via linket snarest muligt.

Tiltrædelse til november eller efter aftale.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Lyngby-Taarbæk
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Elev og Trainee
Lyngby-Taarbæk
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Danmarks Tekniske Universitet

    Studentermedhjælpere til opgaver og mindre projekter inden for bygningsmodellering, arealforvaltning og assets - DTU Campus Service

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job