1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aarhus
UDLØBET

Områdekontoret Vest, Aarhus Nord

Studentermedhjælper til kriminalforsorgens HR-arbejde

Deltid

Tidsbegrænset

Mosevej 5, 8240 Risskov, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663037
|
Indrykket for 62 dage siden
Vil du bidrage til, at fængselsbetjent- og værksmesterelever på institutioner og fængsler i Jylland og Fyn har gode uddannelsesforløb? Kan du se dig selv i spændingsfeltet mellem en driftsorganisation og en politisk styret organisation? Og trives du med understøttende og administrativt arbejde? Så får du nu en unik mulighed for et studiejob i en helt særlig organisation som studentermedhjælper i HR-enheden ved Kriminalforsorgen Vest, Områdekontor i Aarhus.

Om stillingen

Som studentermedhjælper i HR-enheden vil du primært blive koblet til opgaverne i uddannelsesteamet, der er ansvarlig for fængselsbetjent- og værkmesterelevers uddannelsesforløb. Din primære opgave vil være at understøtte teamets HR-konsulenter og enhedsleder ved at løse HR-supporterende administrative opgaver. Der vil ligeledes være opgaver i det brede HR-felt vedr. særligt arbejdsmiljø og trivsel.

HR-enheden i Kriminalforsorgen Vest varetager en bred vifte af spændende arbejdsopgaver. Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med opgaver, der har stor betydning for ledelsen og de strategiske ambitioner, Kriminalforsorgen har på området indenfor uddannelsen af fængselsbetjente og værkmestre.

Hvem er vi?

HR-enheden er en bred sammensat personalegruppe på 20 kolleger, 2 enhedsledere og en HR-områdechef. Du bliver en del af uddannelsesteamet og de øvrige teams er administration, arbejdsmiljø og personalejura.

Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling.

HR-enheden i Kriminalforsorgen Vest er en tværgående enhed, der servicerer, understøtter og samarbejder med institutioner i Jylland og på Fyn.

Du bliver en del af et tværfagligt spændende miljø på Områdekontoret i Aarhus. HR-enheden er en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor der lægges vægt på faglighed, engagement, hjælpsomhed og en uformel og åben omgangstone. I HR-enheden arbejdes der løbende på at forbedre og effektivisere arbejdsprocesser og smidige arbejdsgange.

Om studenterstillingen

Du vil i dit job som studentermedhjælper blive en del af uddannelsesteamet og vil få et unikt kendskab til en hel særlig del af Kriminalforsorgen. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være følgende:

  • Udarbejde og afsende breve til fængselsbetjent- og værksmester-elever
  • Oprette og journalisere sager i elektroniske systemer
  • Udarbejde og vedligeholde arbejdsredskaber i Excel
  • Assistere og understøtte konsulenter og leder med forefaldende opgaver. Det vil bl.a. kunne være at udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg, udvikle og følge op på Data og ledelsesinformation, analyseopgaver af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter
  • Generelt vil formidling være en naturlig del af flere opgaver
Stillingen er normeret til 15 timer/ugen og skal som udgangspunkt placeres på to dage i løbet af en uge. Vi er fleksible i forhold til hvilke dage der kan passe med dit skema på din uddannelse.

Om dig

Du arbejder struktureret og systematisk og har mod på at lære. Du har talent for samarbejde, service og kommunikation samt interesse for databaseret og administrative opgaver. Du ser en tilfredsstillelse ved at nå i mål og løse opgaverne systematisk og til tiden. Derudover besidder du stærke kommunikationsevner på dansk, både skriftligt og mundtligt. Du behersker excel og den øvrige office-pakke.

Du er i gang med kandidatuddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige eller humanistiske felt.

Om Kriminalforsorgen Vest

Kriminalforsorgen Vest er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2.000 ansatte. Kriminalforsorgen i Vestdanmark har et områdekontor med stabsfunktion for de fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk placeret i Jylland og på Fyn.

Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

Du kan læse mere om kriminalforsorgen på vores hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen Vest, Områdekontoret, HR-enheden, Mosevej 5, 8240 Risskov.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse pr.15. august 2024 og frem til den 31. januar 2025.

Den ugentlige arbejdstid er op til 15 timer pr. uge fordelt på 2 dage i tidsrummet 08 – 15.30. Vi er fleksible i forhold til at arbejdsdagene kan planlægges efter kandidatens skema.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 4. august 2024.

Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen. Du bedes i den forbindelse være opmærksom på, at vi forventer at afvikle samtaler d. 6. og 7. august 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billed-ID.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder, Marie Bach Trads på tlf. nr. 7255 8980, pr. e-mail: [email protected].

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Offentlig administration
Aarhus
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Cand.merc.aud.-studerende til studiejob i Audit & Assurance hos Deloitte Aarhus

    Deltid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger Vi søger en studentermedhjælper, gerne en bachelorstuderende med en sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, der er nysgerrig og har lyst til at bidrage til gennemførelsen af en landsd... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job