1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
UDLØBET

Pensure

Studentermedhjælper til finansiel modellering

Deltid

Permanent

Applebys Plads 7, 1411 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2736327
|
Indrykket for 201 dage siden

Er du en superbruger i Excel og R? Er du interesseret i at arbejde med finansielle modeller og pensionsprognoser? Er du på sidste år af din bachelor eller første år af din kandidatuddannelse i matematik-økonomi eller som aktuarstuderende? Så har Pensure dit næste studiejob!


Om jobbet

Som studentermedhjælper inden for finansiel modellering vil du spille en central rolle i at bistå med udviklingen af finansielle modeller til brug i vores pensionsprodukter, samt understøtte projektledere med analyser og relevant data. Du vil arbejde tæt sammen med vores produktteam, der består af dygtige programmører og tech-professionelle, hvor du vil bruge dine færdigheder i Excel og R til at arbejde med prognosemodellering og dataanalyse. Vi søger en struktureret person, der kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du samarbejder tæt med resten af teamet for at sikre præcise og brugbare resultater.


Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Vedligeholde forudsætninger og tilrette finansielle modeller til bl.a. prognoser

  • Forbedring af beslutningsgrundlag for projektledere med ad hoc analyser

  • Samarbejde med produktteamet for at sikre præcision og kvalitet i modellerne

  • Deltagelse i projekter, hvor finansiel modellering er et vigtigt element

  • Dokumentation og formidling af resultater til produktteamet og øvrige interessenter


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er på sidste år af din bachelor eller første år af din kandidatuddannelse inden for matematik-økonomi eller som aktuarstuderende

  • Er superbruger i Excel og R og har stærke analytiske evner

  • Har eventuelt erfaring med pensionsbranchen og arbejdet med pensionsprognoser

  • Er struktureret og detaljeorienteret i dit arbejde og kan lide at arbejde med komplekse finansielle modeller

  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med et team af tech-professionelle


Om os

I Pensure går vi på arbejde for én ting: at skabe bedre liv ved at hjælpe mennesker med deres økonomiske fremtid. I en verden, hvor den finansielle sektor bliver mere og mere kompleks, er der brug for bedre digitale værktøjer til at rådgive folk – enten som traditionel rådgivning, selvbetjening eller en hybrid. Og det er netop de to sidste, som vi er eksperter i.

Vi udvikler SaaS-produkter til den finansielle sektor med fokus på pension. Vores mål er at eliminere friktion og øge engagementet hos brugerne, når de anvender vores digitale produkter. Vores løsninger henvender sig både til rådgivere og pensionskunder med forskellige behov, hvilket kræver, at vi konstant arbejder på at optimere brugeroplevelsen.


Bonusinfo

Vi er en remote-enabled organisation. Så du kan arbejde, hvor du vil.

Vi har en bogklub, hvor du (hvis du vil) kan få ny viden og inputs hver måned.

Vi holder til på byens fedeste kontor! Centralt, lyst og med andre seje start/scale-ups.


Til sidst

Arbejdstiden er 12-16 timer om ugen, med fleksibilitet i forhold til eksamensperioder og andet. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Accura Advokatpartnerselskab

    Studentermedhjælper til Viden/Bibliotek hos Accura

    Fuldtid

    Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Deltid

    Nannasgade 28, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 49 dage siden

Søg efter andre job