Har du et skarpt øje for data? Er du omstillingsparat og trives du med et stort selvstændigt ansvar indenfor support- og driftsopgaver i en vækstende afdeling indenfor Fundraising?
Så har vi brug for dig til at realisere visionen om en bedre verden for børn – i Danmark og resten af verden.
Vores Fundraising & Technology-afdeling arbejder kompromisløst for at understøtte denne vision gennem datadrevne indsigter og rapportering. Vi har derfor brug for en struktureret og effektiv studentermedhjælper med flair for it-systemer til at være med til at løfte operationelle og administrative opgaver.
Nogle af dine opgaver vil være:
Arbejde med data i Microsoft Dynamics og i Power BI til fundraising kampagner
Opsætte kampagner i vores telemarketingsystem og sikre korrekte dataflows
Kvalitetssikring af data mellem systemer
Bidrage til dataindsigter via analyser af vores data
Under udvikling af nye arbejdsgange og systemer, være en del af test processen og sikring af datakvaliteten
En række faste og ad hoc administrative opgaver, som bidrager til sikring af korrekt registrering af fundraising indtægter
DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL
Vi håber, du:
Arbejder struktureret og effektivt, og er klar til at gøre en forskel ved at bruge din strukturerede og kvalitetsbevidste tilgang
Har nemt ved at sætte dig ind i it-systemer, hvor erfaring med CRM er en fordel. Vi bruger Microsoft Dynamics 365 CRM On Cloud
Er positiv, selvkørende og indgår proaktivt i forskellige samarbejdsrelationer
Er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse på f.eks. CBS, ITU, KU, KEA, CPH eller lignende
Har mindst et års studietid tilbage
VI TILBYDER DIG
Et studiejob med mening, samt en grundig oplæring i dine arbejdsopgaver. Du får fantastiske kolleger i Donor Analytics, Systems & Operations teamet som dine direkte sparringspartnere. De vil hjælpe med at udvikle dine færdigheder, forretningsforståelse og dine kompetencer inden for fundraising og marketing. Du vil få selvstændige arbejdsopgaver med ansvar efter indsats og voksende kompetence.
Derudover kan du forvente en hverdag i lækre lokaler, cafemiljø og gratis fitnesscenter, sociale arrangementer, fleksible arbejdstider inkl. flextid og 1:1 afspadsering. Vi har desuden en dejlig frokostordning, du kan gøre brug af i din betalte frokostpause. Vi har en central lokation i Frederiksberg C lige ved søerne.
VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en studentermedhjælperstilling med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Vi er fleksible i forbindelse med eksamensperioder.
OBS: Forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet på et studie.
Samtaler afholdes løbende og vi lukker for rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Opstart forår 2025.
KONTAKT
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Marketing Operations Manager Katrine Dyrelund på [email protected] eller tlf. 2055 3363.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir