1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Hillerød
UDLØBET

Region Hovedstaden

Studentermedhjælper til Enhed for det Nære Sundhedsvæsen

Deltid

Permanent

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2660987
|
Indrykket for 115 dage siden
Vil du bidrage til at sikre lægedækning, planlægge og udvikle praksissektoren og styrke det nære sundhedsvæsen? Og har du lyst til at arbejde tæt på den sundhedspolitiske dagsorden i Region Hovedstaden og understøtte beslutningsprocesser med data, notater, evalueringer og sagsfremstillinger? Så skal du måske være vores nye student i Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen.

Vi leder efter en studentermedhjælper, der

  • er i gang med en samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig videregående uddannelse
  • er et par år inde i uddannelsen og har mere end et år tilbage
  • har erfaring med og lyst til at udvikle sig inden for blandt andet databearbejdning i Excel og formidling heraf
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men søger også sparring for at finde den gode løsning
  • gerne har kendskab til sundhedsvæsnets struktur og funktion, herunder praksisområdet.
Hvem er vi?
I Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen arbejder vi med at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor, så patienten oplever større sammenhæng. Vi arbejder med opgaver inden for planlægning og udvikling af tværsektorielt samarbejde, praksissektoren, digital kommunikation, forebyggelse og kvalitet i patientforløb samt indsatser, der understøtter mere behandling hjemme. På din nye arbejdsplads vil du opleve et arbejdsmiljø med højt tempo, høj faglighed og stort engagement. Men du vil også opleve respekt for, at hverdagen og studielivet skal hænge sammen.

Hos os vil du blive en del af en større enhed på ca. 40 medarbejdere. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, højt humør og plads til forskellighed. Som enhed gør vi meget for at sikre fællesskab og trivsel. Vores primære arbejdssted er Regionsgården i Hillerød, hvor vi bor i dejlige grønne omgivelser og nyder at gå tur i skoven i frokostpausen.

Vi tilbyder
Som vores nye studentermedhjælper bliver det din opgave at bistå kollegaer med at løse alsidige drifts- og udviklingsopgaver vedrørende praksisområdet. Konkrete opgaver kan være at:

  • bidrage til kapacitetsplanlægning på praksisområdet, herunder datatræk, mindre dataanalyser og formidling af data
  • monitorere fx ventetids- og henvisningsdata
  • udarbejde og analysere diverse undersøgelser og evalueringer i SurveyXact
  • opdatere regionens hjemmeside, bidrage til facebookopslag, nyhedsbreve og anden kommunikation til interessenter og sundhedsprofessionelle
  • bidrage til udarbejdelse af notater til fx direktion og politikere om sager på afdelingernes fagområder
  • forberede og deltage i temadage og workshops for beslutningstagere og sundhedsprofessionelle
  • løse andre ad hoc og praktiske opgaver som journalisering, print af navneskilte, programmer, pakning af materiale til konferencer og lignende.
Du får mulighed for at bruge din viden og erfaring fra studiet til at løse en bred vifte af opgaver på det sundhedspolitiske område. I planlægningen af din arbejdstid tager vi selvfølgelig hensyn til dit studie og eksamensperioder, og der vil også være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes som studentermedhjælper med en ugentlig arbejdstid på 10-15 timer. Det præcise timeantal aftales nærmere ved udarbejdelse af ansættelseskontakten. Tiltrædelse d. 1. september 2024 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter. Ansættelses- og arbejdsstedet er Region Hovedstaden, Regionsgården i Hillerød, Center for Sundhed, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Laura Glahder Lindberg tlf.: 2139 9586 eller sektionschef Tine Eja Bonke tlf.: 2478 6286.

Ansøgningsfristen er mandag d. 12. august.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Hillerød
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Hillerød
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Risikostyring & Compliance

    Studentermedhjælper, der vil arbejde med cyber- og informationssikkerhed

    Deltid

    Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Kongevejen 1, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Trollesmindealle 25, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Trollesmindealle 24, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job