1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Studentermedhjælper til support for Dataforsyningen og Ledningsejerregistret

Deltid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2763863
|
Indrykket for 20 dage siden
Vil du have et fleksibelt og lærerigt studiejob sammen med andre studerende?

Om Dataforsyningen

Dataforsyningen er en fleksibel digital platform, der tilbyder let adgang til data, løsninger og information om data på tværs af et stort dataudbud. Data stilles til rådighed via webtjenester bl.a. som WMS og WFS, via download og via en række applikationer. På Dataforsyningen kan man også finde cases om, hvor data har skabt værdi, ligesom man kan afprøve Labs, hvor der løbende udstilles prototyper under udvikling, som brugerne kan teste og give feedback på.

Om Ledningsejerregisteret (LER)

Vi vedligeholder et offentligt tilgængeligt ledningsejerregister (LER) for at undgå, at der ved gravearbejde sker skade på ledninger placeret under jorden. LER indeholder oplysninger om ejerne af nedgravede forsyningsledninger. Formålet med registret er at sikre, at entreprenører og andre graveaktører hurtigt og nemt kan få kontakt til ejerne af de ledninger, der findes i et aktuelt graveområde. Dermed kan man undgå graveskader og effektivisere planlægningsarbejdet.

Hvad skal du arbejde med

Klimadatastyrelsen distribuerer en lang række geografiske data og digitale løsninger, som anvendes til vigtige samfundsmæssige formål. Som studentermedhjælper i supporten hos Klimadatastyrelsen får du til opgave at hjælpe og vejlede vores brugere, når de anvender vores data og digitale løsninger. Hovedopgaven består i at besvare henvendelser fra brugerne af Dataforsyningen og Ledningsejerregistret, telefonisk og via mail. Derudover skal du bidrage til løsning af små og store opgaver i samarbejde med styrelsens øvrige medarbejdere. Du bliver ansat i Center for IT, som består af ca. 70 ansatte, inkl. ca. 10 studerende. Du bliver en del af et supportteam bestående af 6-7 studerende, som i fællesskab passer supporten i åbningstiden mellem kl. 9-14 mandag-torsdag og kl. 10-14 fredag.

Om dig

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, fx i geografi eller IT, men din uddannelsesmæssige retning er ikke så vigtig, så længe du interesserer dig for digitalisering og data.
  • Du er velformuleret både i skrift og tale på dansk og engelsk.
  • Du er god til hurtigt at overskue nye fagområder og i stand til at videreformidle dem til andre.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver en del af et center præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi klæder dig på og sørger for løbende intern videndeling, så du får et godt fundament for at hjælpe vores brugere gennem supporten. Når du er supporter hos os, får du stærke kompetencer inden for brugerkommunikation og struktur og en god indsigt i digitalisering og data.

Løn og vilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet. Arbejdstiden er 15 timer pr. uge i gennemsnit, og arbejdstiden planlægges under hensyntagen til dit skema, afleveringer, eksamener osv. An­sæt­tel­ses­­­området er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 2. januar 2025.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anette Hansen på telefon 72 54 52 34.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    IT-Universitetet i København

    Studentermedhjælper med flair for kommunikation og events søges til IT-Universitetet i København

    Deltid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Midtermolen 3A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Langelinie 17, 2100 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job