1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
UDLØBET

Syddansk Universitet

Studentermedhjælper til SDU Analytics

Deltid

Tidsbegrænset

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2761699
|
Indrykket for 46 dage siden

SDU Analytics søger en studentermedhjælper, som skal hjælpe med at sammenfatte og fortolke analyseresultater til formidling til organisation og ledelse. 

SDU Analytics er Syddansk Universitets centrale analyseenhed, der understøtter universitetets ledelse og administration med analytisk understøttelse af beslutningsprocesser vedrørende kerneopgaverne forskning og uddannelse. 

Arbejdsopgaverne som studentermedhjælp vil typisk omhandle:

  • Læse webrapporter med analytiske fremstillinger med henblik på at skrive kortere sammenfatninger.
  • Læse eksterne analyserapporter med henblik på at skrive kortere sammenfatninger.
  • Håndtering af data i Excel og PowerPoint til videresendelse til videnbehov i organisationen.
  • Gennemførsel af selvstændig desk research og mindre ad hoc analyser.

Vi søger en struktureret og omhyggelig person. Du skal være arbejdsom, og i høj grad kunne arbejde selvstændigt, men du skal også være god til at spørge om hjælp, når du kommer i tvivl undervejs. 

Din uddannelsesbaggrund er ikke væsentlig. Du kan være på første år af din bacheloruddannelse, eller i gang med en kandidatuddannelse. Det er vigtigere, at du kan lide at arbejde detaljeorienteret med data. 

For at lykkes med opgaverne skal du være god til at danne dig et overblik, hvor du er god til at prioritere, hvad der er de vigtigste pointer i analytiske fremstillinger. Du skal også være god til at skrive og formidle på et letforståeligt og præcist dansk. Ansøgere med dokumenteret erfaring med Officepakkens Word, Excel og PowerPoint foretrækkes. 

Arbejdstiden er gennemsnitligt 8 timer om ugen, og tilrettelægges efter aftale. Vi er fleksible med placeringen af timerne, men vi forventer at du er stabil i forhold til de aftalte arbejdstider. Vi har naturligvis forståelse for travle eksamensperioder.

SDU Analytics består af 18 analytikere, en administrator/chefsekretær, en projektleder, en afdelingsleder og en områdechef. Enheden består af teams, der arbejder tæt sammen. Du tilegner dig undervejs en masse praksiserfaringer, som er relevante, hvis du gerne vil have en karriere som p.a., konsulent eller analytiker.
 

SDU Analytics har arbejdssted på Campus Odense. Læs om os her:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/faellesomraadet/sdu_analytics/medarbejdere

Ansættelsesperioden er 1.februar 2025 til 31. december 2025, med mulighed for forlængelse.

Ved ansættelse som studentermedhjælp er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU i hele ansættelsesperioden, og at du ikke har andre ansættelsesforhold ved SDU.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte analysechef Jacob Jensen på e-mail [email protected]

Ansøgningsfrist 9. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 2, 2025. 


Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU.

Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.   

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Syddanmark
Studentermedhjælper
Odense
Konsulent
Syddanmark
Konsulent
Odense

Andre job der minder om dette

    Skatteankestyrelsen Odsense

    Studentermedhjælpere med juridisk interesse til Skatteankestyrelsen i Odense

    Deltid

    Thomas B. Thriges Gade, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job