1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense

Syddansk Universitet

Studentermedhjælper til Indkøb og Udbud, Syddansk Universitet, Odense

Fuldtid

Tidsbegrænset

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857030
|
Indrykket for 1 dage siden

Mangler du et godt og lærerigt studiejob, hvor du har mulighed for at bringe dine uddannelsesmæssige kompetencer i spil? Så læs med her.
 

I Indkøb og Udbud på SDU søger vi nemlig en studentermedhjælper, som kan hjælpe med administrative og juridiske opgaver samt bistå vores udbudskonsulenter ved udbud. 
 

Om jobbet
Stillingen er placeret i Indkøb og Udbud, som er en af fem afdelinger i Økonomiservice med i alt ca. 70 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være på Campus Odense.

I Indkøb og Udbud varetager vi opgaver inden for indkøb, udbud, tilbudsindhentninger, kontraktstyring, jura, controlling, e-handel, analyse, rådgivning, support og projektledelse.

Vi er 16 ansatte fordelt på tre teams med 3 selvkørende, faglige teamledere; Team Udbud, Team Indkøb og Team Analyse.

Indkøb og Udbud er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, der gennem velfunderede procedurer sikrer SDU gode indkøbsaftaler med fokus på bæredygtighed. Du kan læse mere om universitetets indkøbspolitik på vores hjemmeside, herunder SDU’s 5 pejlemærker, som er:

  • Bæredygtigt og cirkulært forbrug
  • Brugerløsninger og -samarbejde
  • Effektive indkøb og processer
  • Ansvarlig og bæredygtig økonomi
  • Leverandørsamarbejde og partnerskaber 

Vi søger en studentermedhjælper til at blive en del af Team Udbud, som gennemfører udbud indenfor driftsområdet såvel som forsknings- og laboratorieområdet på universitetet. Du bliver tilknyttet et team af dygtige udbudskonsulenter, som du vil løse opgaver i tæt samarbejde med. Du får mulighed for at følge udbudsprojekter fra start til slut, og igennem opgaver og sparring med dine kolleger, får du de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt og personligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Deltagelse i udbudsprocesser, herunder gennemførelse af markedsdialoger med leverandører samt referatskrivning.
  • Deltagelse i udarbejdelsen af udbudsdokumenter samt bistand ved håndtering af spørgsmål/svar under udbudsprocesser.
  • Kvalitetssikring og vurdering af grænseoverskridende interesse ved indkøb af varer og ydelser til universitetet.
  • Gennemførelse af tilbudsindhentninger.
  • Håndtering af ansøgninger fra leverandører om optagelse i dynamiske indkøbssystemer.
  • Juridisk informationssøgning, herunder gennemgang af juridisk litteratur, kendelser og domme.
  • udarbejdelse af udkast til oplæg og bidrag med input til juridiske notater.
  • Tværgående opgaver af administrativ karakter.
     

Om dig
Som person har du et godt blik for detaljen, er servicemindet og forstår at skabe gode relationer. Du arbejder struktureret, ansvarsbevidst og med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver.
Du trives med en varieret hverdag og er god til deadlines. 

Du studerer Cand. jur. eller Cand. merc. Jur., og har interesse for udbudsret.
 

Om os
SDU tilbyder dig et afvekslende og udfordrende studiejob, hvor du bliver en del af et engageret kontor i rivende udvikling med stort fokus på service, innovation og bæredygtighed. Samarbejdet i Indkøb og Udbud er kendetegnet ved en uformel omgangstone med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi vægter god sparring og dialog højt i opgaveløsningen.

Du vil i Indkøb og Udbud opleve en stor grad af fleksibilitet og frihed, og vi forventer til gengæld engagement, samarbejde og vidensdeling.

Syddansk Universitet har ca. 21.000 studerende og 6.000 ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser fordelt i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Universitetet har et årligt budget på ca. 4 milliarder og køber årligt ind for op til 1 mia. kr.

Du kan læse mere om SDU’s indkøbspolitik her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/indkoeb/indkoebspolitik
 

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
Fastansættelse med løn- og ansættelsesforhold efter relevant overenskomst med SDU. Universitetet opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Jobbet er på 10-14 timer pr. uge efter aftale.

Ansættelse så hurtigt som muligt. Ansøgningsfristen er den 09-03-2025 og samtaler forventes afholdt hurtigst muligt herefter. 
 

Yderligere information 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbs- og udbudschef Jesper Lundorff Hoffmann, tlf. 93 50 73 06, mail: [email protected] eller teamleder Mette Jørgensen, tlf. 25 27 58 76, mail: [email protected].


Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
  Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
  Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
  Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 
  Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
  Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
  Om SDU Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Syddanmark
Studentermedhjælper
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Student til Direktionssekretariatet i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job