Tivoli Balletskole søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe med den daglige drift i afdelingen primært med administrative opgaver. Opgaverne spænder bredt og der vil også være opgaver, hvor du selv får mulighed for at finde den gode løsning eller optimering af en opgave eller et projekt.
Som studentermedhjælper i Tivoli Balletskole er den vigtigste egenskab, at du arbejder struktureret, selvstændigt og er glad for at sidde foran PC’en og få en masse administrative opgaver fra hånden, som er vigtige for, at driften kører.
Den ene dag sidder du måske koncentreret og fokuserer på at få oprettet elever til balletskolen i de rette interne systemer og sikre, at den rette information er videreformidlet. Den næste dag hjælper du måske med at få underviser-planen til at gå op. Du vil indgå i et lille team, hvor alle har en rolle og tager sig godt af hinanden, så det også er hyggeligt at være på arbejde.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du
Til gengæld tilbyder vi
Om Tivoli Balletskole
Teamet består af 5 fastansatte samt 15 undervisere, som alle er dedikerede kolleger ved Tivoli Balletskole, der består af 600 elever.
Tivoli Balletskole åbnede for første gang dørene op til en spændende og lærerig verden i sommeren 2012. På kun få år er vi vokset gevaldigt, og tilbyder med vores dedikerede stab af undervisere, et eventyrligt univers med stor kunstnerisk og pædagogisk kvalitet.
Vi leverer undervisning på højt plan med nogle af de absolut dygtigste balletlærere og instruktører i Danmark, som skaber et rum, hvor vores elever kan dygtiggøre og udfolde sig i trygge rammer.
Vi har to store opsætninger i Koncertsalen i løbet af vores sæson – vores Nøddeknækker-forestilling i december samt vores Forårsgalla i maj. Derudover afholder vi både Summer og Winter Intensives samt Summer camps.
Vil du gerne lære meget mere om arbejdet i Tivolis Balletskole?
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV via linket
Hos os er dit engagement og dine evner det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder - uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir