Health HR ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger to studentermedhjælpere til personaleadministrative opgaver pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter. Vi forventer, at du kan arbejde 8-10 timer om ugen fordelt på to dage.
Om Health HRDu bliver en del af et motiveret team på i alt 19 engagerede kolleger. Vi har et vedvarende fokus på at skabe de bedst mulige rammer for en effektiv opgavevaretagelse gennem oplyste beslutninger, en klar fælles retning, strategiske forbedringer og drift af høj kvalitet i hele HR-paletten. Samarbejdet i teamet bygger på gensidig tillid, hvor faglig sparring og indflydelse på dine opgaver bliver prioriteret højt. Med et fundament af humor og sammenhold er vi nysgerrige og lytter til hinanden. Du kan læse mere om Health HR
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverSom studentermedhjælper er dine primære opgaver at bidrage til en driftssikker opgaveløsning i Health HR. I dit daglige arbejde har du et samspil med dygtige kolleger, som vil give dig en grundig oplæring og løbende sparring.
Dine opgaver vil være at:
- Understøtte ansættelsesprocesser, blandt andet ved at udarbejde og udsende ansættelsesbeviser og behandle ændringer i ansættelser
- Udsende og behandle resultater fra de årlige lønforhandlinger
- Udarbejde jubilæumsberegninger
- Søge refusion for sygefravær
- Administrative oprydningsopgaver
- Praktiske opgaver
Du refererer til en af vores to teamledere.
Dine kompetencer Vi forstiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse på universitetet, f.eks. Uddannelsesvidenskab eller en anden videregående uddannelse, f.eks. professions bachelor i offentlig administration. Det vigtigste for os er, at du har lyst til og mod på at arbejde med HR-området og offentlig administration.
Som person er du imødekommende og grundig og systematisk i din opgaveløsning. Du har nemt ved at sætte dig ind i regler og procedurer og arbejde i it-systemer.
Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst, og er fleksibel med hensyn til arbejdstider og opgaver. Det er en fordel, at du har mindst to år tilbage af din normerede studietid.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Supporter Annemette Kristoffersen tlf.: +45 6196 8644 eller HR-Supporter Jane Schouborg Jensen tlf.: +45 9350 8308
Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag i uge 17.
AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk