Har du lyst til at prøve kræfter indenfor forsikringsområdet, så søger vi studentermedhjælpere.
Om Forsikring og Arbejdsskade
Forsikring og Arbejdsskade er et kontor i Center for Løn og Personale, som servicerer Københavns Kommunes ledere primært inden for løn- og personaleadministration, og består af godt 250 medarbejdere fordelt på fem kontorer, hvoraf Forsikring og Arbejdsskade er det ene. Forsikring og Arbejdsskade administrerer Københavns Kommunes selvforsikringsordning. Vi har ambitioner om at være førende inden for digital udvikling og arbejder derfor aktivt på at skabe tværgående løsninger og automatisering af vores administration.
Opgaverne vil være indenfor forsikringsområdet, hvor du arbejder med lettere sagsbehandling såsom henvendelser fra kommunens ansatte, sagsoprettelse, behandling af indkomne forsikringssager, journalisering, samt diverse ad hoc-opgaver. Du kan også bistå en af afdelingens medarbejdere med opgaver.
Vi bor på Borups Allé kun 2 min. gang fra Fuglebakken Station. Kontoret består af to teams, herunder Arbejdsskade og Det øvrige forsikringsområde. Arbejdsskade håndterer alle kommunens arbejdsskadesager, og Det øvrige forsikringsområde håndterer intern og ekstern forsikring på bygning, løsøre, ansvar, motor og entreprise. Kontoret består af 13 kompetente og engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, herunder sagsbehandlere, specialister, en sikringskoordinator og studentermedhjælpere, der alle arbejder for at understøtte kommunens ledere og medarbejdere i forhold til forsikringssager.
Hos os får du et spændende job i en organisation, hvor du får mulighed for at dyrke din faglighed og gøre en forskel. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og stort fokus på faglighed. Vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi først lykkes, når vi alle lykkes. I vores værdigrundlag lægger vi vægt på tillid og en anerkendende tilgang til hinanden.
Om dig
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftale om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.
Det er en forudsætning, at du er studieaktiv. Den forventelige arbejdstid er 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne og kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer i forhold til dit studie.
Tiltrædelse snarest muligt.
Mere information
Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at ringe til kontorchef Susanne Bergen Larsen på 20 46 57 66 eller jurist Sofie Kit Jansen på 24 41 79 82.
Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir