1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Odense

Rigsarkivet, Odense

Studentermedhjælpere til transskriberingsprojekt

Deltid

Tidsbegrænset

Jernbanegade 36A, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2735832
|
Indrykket for 8 dage siden
Har du kompetencer inden for historie og programmet Transkribus? Så har du nu mulighed for at være med til at skabe afskrifter af de ældste danske kirkebøger.

Med næsten 1.000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere, arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Om os

Du bliver en del af et projekt, der digitaliserer kirkebogsafskrifter. DiEm-projektet, som vi kalder det, sætter Rigsarkivets samling af de ældste danske kirkebøger i spil ved at transskribere de såkaldte enesteministerialbøger, der udgør en unik kilde til viden om Danmarks historie i perioden cirka 1573 til 1811. Vi foretager transskriberingen af kirkebøgerne gennem programmet Transkribus. Ved projektets afslutning bliver afskrifterne gjort offentligt tilgængelige online til brug for forskning og slægtsforskning. DiEm-projektet er et partnerskab mellem Rigsarkivet, PandemiX på RUC og Danske Slægtsforskere. Projektet er støttet af Augustinus Fonden og løber frem til 2027.

I Rigsarkivet er projektgruppen en del af enheden Data Science, hvor vi bringer data i spil ved fx at visualisere og udstille Rigsarkivets data på nye måder. Vi er 27 medarbejdere med forskellige baggrunde og opgaver inden for udviklingsprojekter, forsknings- og myndighedsservice samt udstilling og tilgængeliggørelse af data. Geografisk sidder vi på flere adresser i Odense og København. Vi lægger vægt på godt kollegialt samarbejde og går op i at hjælpe hinanden i hverdagen. Som en del af DiEm-projektet har du arbejdssted i afdelingen i Odense.

Om jobbet

Dine primære opgaver består i at

  • Segmentere kirkebøger i Transkribus
  • Oparbejde Ground Truth træningsdata i Transkribus
  • Kvalitetskontrollere eksisterende kirkebogsafskrifter
  • Mindre ad hoc opgaver i relation til projektet
Om dig

Vi forudsætter, at du har følgende kvalifikationer

  • Er i gang med en videregående uddannelse og har stærk interesse inden for historiske kilder i perioden 1550-1800
  • Du har erfaring med programmet Transkribus
  • Det er en fordel, hvis du kan læse gammel håndskrift, meget gerne også gotisk
  • Du kan arbejde grundigt og systematisk
  • Er strukturereret og har ordenssans
  • Er god til at spørge om hjælp
  • Følger opgaver til dørs
  • Er mødestabil
Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive aflønnet efter OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftale mellem HK/Stat og Skatteministeriet som studerende (Ny Løn).

Arbejdstiden er gennemsnitlig 12 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt, så arbejds-, privat- og studieliv hænger sammen.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Rigsarkivet i Odense, Jernbanegade 36, 5000 Odense C.

Ansættelse er pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt. Stillingerne er tidsbegrænsede til to år.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning

Send en kortfattet motiveret ansøgning, CV og dokumentation for, at du er indskrevet og læser ved en højere læreanstalt på en relevant uddannelse. Vedhæft evt. dokumentation for faglige kvalifikationer. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ”Søg stillingen” nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er torsdag den 31. oktober 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 i Odense.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte datamanager Samantha Nordholt Aagaard på mail [email protected] eller telefon 41 71 73 91.

Du kan læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk og om DiEm-projektet på https://www.rigsarkivet.dk/nyheder/kunstig-intelligens-aabner-for-ny-anvendelse-af-danmarks-aeldste-kirkeboeger/

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Syddanmark
Studentermedhjælper
Odense
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Odense

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job