Vil du stå stærkere, når du er færdig med din uddannelse? Vil du arbejde indenfor administration og sagsbehandling? Så er Motorstyrelsen måske noget for dig. Med et studierelevant studiejob kommer du forrest i jobkøen, når du skal søge dit første job efter uddannelsen. Du bliver en del af et studenternetværk med 30 andre studerende, hvor faglig sparring og det sociale værdsættes. Udviklingen og nye trends indenfor branchen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi sætter rammerne for et godt arbejdsliv med stor fleksibilitet.
Dine arbejdsopgaver Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et team med erfarne kolleger, hvor der er stor mulighed for faglig sparring. Dine opgaver bliver at hjælpe med sagsbehandling på forskellige områder.
Vi søger lige nu studentermedhjælpere, der skal løse opgaver indenfor følgende områder:
- Sagsbehandling på eksportområdet, herunder visitering og validering af dokumentation
- Modtagelse af udenlandske registreringsattester på brugte køretøjer
- Sagsbehandling på dødsboområdet samt sikre at køretøjer er registreret korrekt.
Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger og ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor fx HA almen, cand.merc., politik og administration, finans- eller administrations- bachelor eller lignende, og har mulighed for at være en del af Motorstyrelsen i flere år.
I Motorstyrelsen tager vores adfærd og opgaveløsning udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.
Kontakt og ansættelsesvilkår Du skal sende din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 31. marts 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Betina Thøgersen på telefon 72 38 25 40 eller funktionsleder Peter Sanderhoff på telefon 72 37 96 43.
Vi forventer at holde samtalerne løbende. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Forventet tiltrædelse er pr. 1. maj eller efter aftale. Vi forventer, at du deltager i op til 14 dages oplæring i forbindelse med ansættelsen og efter nærmere aftale i forhold til studie.
Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, men den kan tilrettelægges meget fleksibelt og med mulighed for hjemmearbejdsdage, når du selvstændigt kan løse opgaverne.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.