1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Studentermedhjælpere til analyse, overblik og koordination

Deltid

Tidsbegrænset

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728079
|
Indrykket for 3 dage siden
Motiveres du af at arbejde med opgaver, der har stor samfundsmæssig betydning, og vil du være med til at sikre opkrævningen af ca. 1.200 mia. kr. årligt til finansiering af velfærdsstaten? Kunne du tænke dig at lære om Skatteforvaltningens interne processer i Danmarks største styrelse, og kan du arbejde med mange data og oplysninger, imens du holder blikket på det vigtigste? - Så er jobbet hos os dit næste karriereskridt.

Om opgaverne
I afdelingen Procesejer og Driftsudvikling søger vi to-tre studentermedhjælpere, der vil hjælpe med at holde styr på opgaveløsningen og sikre effektiv og sikker koordination af bestillinger, ønsker til nye tiltag, fejlrettelser og videreudvikling.

Du vil komme til at arbejde med at skabe overblik, hvor det at holde øje på detaljen, fristerne og gøre det muligt for andre at sætte i gang, er afgørende. Herigennem vil du komme til at arbejde med mange kollegaer både inden for afdelingen men også på tværs af styrelsen. Derudover vil du komme til at bidrage til beslutningsoplæg og sager til ledelse, direktion og departement, og du vil få i indblik i rollen som embedsmand, og hvordan sagsgangene i en styrelse fungerer.

Dine konkrete opgaver vil blive fastlagt efter dine kompetencer, og de kan indebære, at du skal:

  • Vedligeholde og ajourføre overbliksark over bestillinger.
  • Holde styr på og sikre opdatering af risikobeskrivelser, samt drive afslutning af handleplaner på baggrund af Rigsrevisionskritik.
  • Sikre visitering og videreformidling af bestillinger og henvendelser.
  • Anvende dataanalyse til at afrapportere på fremdrift og lave statistikker over fristoverholdelse mv.
  • Bidrage til afdelingens faste driftsopgaver samt løbende analyse- og koordinationsopgaver.
  • Hjælpe med at drifte en intern uddannelse på tværs af Skatteforvaltningen.
Vi tilbyder et spændende og udfordringsrigt arbejde, hvor du vil færdes med ambitiøse kollegaer i en travl men uformel hverdag. Her gør vi en dyd ud af, at det skal være rart at gå på arbejde.

Om dig
Du er godt i gang med en længere videregående uddannelse, fx statskundskab, samfundsvidenskab, økonomi, jura eller lignende. Din motivation for jobbet vægter dog højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ser gerne, at du studerer på minimum 3. semester og har mindst et år tilbage af dit studie. Det er endvidere et plus, hvis du har erfaring med dataanalyse, kan bruge office-pakken og er god til at formidle svært stof på en simpel måde.

Det er også vigtigt for os, at du:

  • Har et højt fagligt niveau fra studiet.
  • Værdsætter tæt og konstruktivt samarbejde og trives med mange kontaktflader på tværs af en stor organisation.
  • Tager ansvar for de opgaver du arbejder med, og sikrer at de er af høj kvalitet.
  • Ønsker at lære at arbejde som embedsmand i staten.
Afdelingens rolle
I Procesejer og Driftsudvikling er vi tre kontorer, og du vil blive ansat i et af de to kontorer, der holder til i Copenhagen Towers tæt på metro og tog. Kontoret Erhvervsopkrævning er ansvarlig for opkrævningen af erhvervsrettede skatter og afgifter fra de danske virksomheder, og kontoret Person- og Motoropkrævning har ansvaret for opkrævningen af personrettede skatter samt skatter og afgifter på køretøjer. Kontorerne har således til sammen det processuelle ansvar for Skatteforvaltningens samlede opkrævning af skatter og afgifter og spiller dermed en helt central funktion i forhold til Skattestyrelsens overordnede mission om, at alle skal betale den korrekte skat - hverken mere eller mindre.

Vi indtager en afgørende rolle i forhold til finansieringen af velfærdssamfundet, og vi løfter en stor og vigtig opgave på et område, der er kendetegnet ved høj kompleksitet og stor politisk bevågenhed.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning vedhæftet CV og eksamensbevis via linket søg stillingen senest den 23. oktober. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Anders Gydesen Marseen på tlf. 7237 8061 eller teamkoordinator Katrine Reventlov Husted Larsen på tlf. 7237 1023.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 15-20 timer pr. uge fordelt over to-tre dage med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Rammerne for dit arbejde vil være i de nyistandsatte og moderne lokaler i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse 1. november 2024 eller tidligere, hvis muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Datatilsynet

    Studentermedhjælper til Datatilsynets stabsenhed

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en floorwalker til Digital værksted i Jobcenter København – Sprog og Integration (CSI). Digitalt værksted er en del af jobcentrets centerindgang, der er åbent i centrets åbningstid. Digitalt ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Flæsketorvet 68, 1711 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Kommune

    Deltid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Skal dit studiejob være fyldt med udfordringer og indkøb for millioner? Elsker du at spare penge ved at købe ind til den rigtige pris? Har du talent for udbud og kontrakter, og er du ved at tage din k... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job