1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Studenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat

Studenterrådgivningen søger 2 rådgivere til Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer i København og/eller Aarhus

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 4, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841772
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi tilbyder dig mulighed for at bidrage til at styrke læringsmiljøer på videregående uddannelser og dermed øge trivsel og læring for især studerende med funktionsnedsættelser. Hvis det tiltaler dig at gøre en forskel for studerende og være med til at udvikle indsatser på stor skala, så har du nu muligheden for at søge en af de nyopslåede stillinger som rådgiver i Studenterrådgivningens nyetablerede Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer (VIL).

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat senest 1.maj.

Arbejdet i Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer

Som del af den politiske aftale om reformen af universitetsuddannelserne i Danmark skal Studenterrådgivningen (SRG) etablere Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer. VIL har til formål at styrke og videreudvikle inkluderende læringsmiljøer, så særligt studerende med funktionsnedsættelser imødekommes, og fundamentet for øget læring styrkes. VIL arbejder med at indsamle, formidle og videreudvikle viden i tæt samarbejde med sektorens pædagogiske og didaktiske miljøer, eksempelvis gennem udvikling og afholdelse af workshops for undervisere og ledelse eller gennem længerevarende udviklingsprojekter med relevante aktører på uddannelsesinstitutionerne. Fokus er på at skabe operationel værdi, der styrker den konkrete praksis, som undervisere og uddannelsesplanlæggere møder i deres daglige arbejde med studerende. Læs eksempler på vores arbejde her.

Du træder ind i en rolle, som forudsætter en tilgang præget af åbenhed for læring, nysgerrighed og mod til at udvikle, afprøve og afholde inkluderende indsatser i samarbejde med mange forskellige aktører – særligt ved at:

  • Bidrage til tillidsfuldt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på et højt fagligt niveau, hvor der skabes samklang mellem ekspertfaglighederne i institutionerne og VIL
  • Udvikle, afprøve og drifte brugbare løsninger, der er umiddelbart integrerbare og anvendelige for institutionerne, og som afspejler høj faglig kvalitet – både socialpsykologisk og pædagogisk/didaktisk
  • Formidle VILs tilbud – eksisterende som nye - til målgrupperne gennem undervisning på kurser og som proceskonsulent på workshops, så viden omsættes til konkret praksis
Hvem vi er

VIL er en afdeling i SRG og består lige nu af 12 medarbejdere, hvoraf fem arbejder fra vores kontor i Ryesgade i Aarhus og resten i København. VIL’s primære opgave er at forestå SRGs forebyggende indsatser og trækker i væsentlig grad viden fra SRGs afhjælpende indsats – særligt individuelle samtaler med studerende. Alle VILs rådgivere har eksempelvis mindst en dag om ugen til samtaler med studerende enten i vores SPS-afdeling eller vores almene rådgivning. Opgaverne spænder fra langvarige udviklingsopgaver, over afholdelse af eksisterende velafprøvede workshopkoncepter til terapeutisk informerede samtaler med studerende. VIL er en videreførelse af afdelingen Udvikling og Forebyggelse, som har eksisteret i godt fire år. Så det er en godt sammentømret gruppe, der bruger hinanden i både succeser, og når det er svært. Som gruppe er vi fagligt meget ambitiøse, men hverdagstonen er oftest uformel og fuld af humor.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du finder arbejdsglæde i at udvikle nye interventioner og er motiveret af at levere indsatser i miljøer, hvor der ikke altid findes en færdig protokol. Du trives med udfordringer, lærer af processen og inspirerer kolleger og samarbejdspartnere til at tænke i nye retninger. Du bevarer overblikket, selv når der er spidsbelastninger, og bidrager aktivt til et miljø, hvor læring og udvikling er fælles mål. Endvidere forventer vi, at du:

  • Har en akademisk baggrund forankret i både det psykologiske og pædagogisk/didaktiske felt og kan dokumentere erfaringer, hvor faglighederne er kombineret i praksis.
  • Du har pædagogik/didaktik som din faglighed og har desuden erfaring med undervisning i didaktik, pædagogisk psykologi eller lign. rettet mod relevante målgrupper som undervisere – gerne på videregående uddannelser.
  • Har erfaring med konsulentarbejde, fx at facilitere workshops eller yde rådgivning til forskellige aktører i komplekse organisatoriske sammenhænge.
  • Kan dokumentere erfaring med udviklingsprojekter, hvor du har haft en central rolle, og hvor stærke samarbejdsrelationer har været afgørende.
  • Har solide proceskompetencer ift. idegenerering, implementering eller lignende og ser feedback som en vej til forbedring.
  • Er en stærk holdspiller, der åbent deler erfaringer – også fejl – for at styrke teamets samlede læring og resultater.
  • Har erfaring med eller interesse for universal design for learning som tilgang til udvikling.
  • Har rådgivningserfaring, fx i individuel studiestøtte, der kan omsættes i vores SPS-indsatser, hvilket vil være en fordel.
Søg stillingen
Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest søndag den 9.marts.2025. Angiv gerne, om du ønsker ansættelse i København eller Aarhus.
Vi afholder 1. samtale 14.marts og 2. samtale 19.marts. Samtalerne afholdes i København.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Videnscenterchef Jesper Madsen på telefon 2189 6935

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster. Studenterrådgivningen er ikke lønførende og tilbyder ikke deltidsansættelser.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Proceskonsulent
København
Proceskonsulent
Hovedstaden
Rådgiver
København
Rådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - BBU Nørrebro-Bispebjerg - Tagensbo-Holberg

    Børne- og ungerådgiver til Nørrebro-Bispebjerg i Din Sociale Indgang

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at skabe en positiv forandring for udsatte børn og unge? Og er du motiveret for at arbejde med unge i tæt samarbejde med deres vigtige netværk og alle de gode tilbud, der findes i ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Richard Mortensens Vej 69A, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job