1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Studenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 1 rådgiver til Team Humaniora i København

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 4, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858538
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du bidrage til at fremme trivsel hos studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser? Kan du yde kompetent og kvalificeret rådgivning med terapeutisk dybde? Og vil du arbejde i en organisation, hvor vi er ambitiøse på de studerendes vegne, stiller høje krav til hinanden og er stolte over det, vi udretter sammen?

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 1 rådgiver pr. 1. maj 2025, da vi har brug for endnu en kollega i vores team. Stillingen er på fuld tid og placeret i København på Islands brygge.

Studenterrådgivningen og SPS

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling har indgået en aftale med Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) om at varetage kompenserende støtte til studerende overvejende med psykiske men også neurologiske funktionsnedsættelser på KU, DTU, ITU og CBS. I Team HUM samarbejder vi med studerende, der læser på det humanistiske fakultet på KU.

Kerneopgaven udgør individuelle samtaler med de studerende. I samtaleforløbene vil du løbende skulle vurdere de studerendes støttebehov og yde kompenserende støtte, således, at de kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende. Du vil også komme til at agere tovholder og supervisor for eksterne støttegivere. Der er mulighed for, at du kan afholde gruppeforløb og workshops for de studerende samt bidrage til kompetenceudvikling af eksterne støttegivere. I SPS-afdelingen arbejder vi på at udvide vores forebyggende indsats på de uddannelsesinstitutioner vi samarbejder med, og du vil kunne få indflydelse på udvikling og implementering af denne indsats.

Medledelse i Studenterrådgivningen

I efteråret 2023 overgik SPS-Afdelingen til en organisering i 8 medledende teams. Medledelse betyder, at mange beslutninger omkring den faglige opgave og arbejdets organisering træffes af dig og os, dine kommende kolleger – fordi vi er tættest på de studerende og den faglige opgave. Som SPS-rådgiver har du derfor et stort beslutningsmandat og et medansvar for den måde, vi i teamet planlægger og udvikler vores arbejde på. Derfor søger vi en kollega, der er handlingsorienteret, løsningsfokuseret og engageret i teamfælleskabet. Vi er stadig i proces og forventer, at du vil være med til at forme, hvordan vi bedst omsætter medledelse i praksis. Hvis du motiveres af fælles ansvar, samarbejde og muligheden for at forme din arbejdsplads, vil du derfor trives hos os.

Vores forventninger til dig:

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for det socialfaglige, psykologiske, pædagogiske, didaktiske, sociologiske eller specialpædagogiske område. Hvis din uddannelse er mellemlang, har du en diplomuddannelse inden for fx neuropsykologi, psykologi, vejledning eller specialpædagogik.
  • Du har minimum 2 års erfaring med psykosocial rådgivning, undervisning eller vejledning af målgruppen, herunder afklaring af støttebehov.
  • Du har erfaring med og interesse for psykiatri samt unge med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser.
  • Du har lyst til at deltage aktivt i og bidrage til medledelse og det kollegiale fællesskab.
  • Du er analytisk og undersøgende og arbejder løsningsfokuseret
  • Du kan tilbyde samtaler på engelsk til udenlandske studerende.


Vi ønsker desuden, at du:

  • Har erfaring med undervisning, workshops, supervision eller anden formidling.
  • Har lyst til at være med til at udvikle teamets forebyggende indsats i samarbejde med både kolleger og studiemiljøerne.
  • Er en erfaren IT-bruger og en sikker skriftlig formidler.
Vi tilbyder:

  • En stilling med gode faglige udviklingsmuligheder.
  • En fleksibel hverdag med mulighed for at tilrettelægge egen kalender.
  • Mulighed for en afvekslende arbejdsuge med bredde i opgaverne.
  • En spændende og ressourcefuld målgruppe.
  • Solid indføring i opgaverne samt mentorordning.
  • Gruppesupervision ved ekstern supervisor.


Søg stillingen

Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest tirsdag den 16. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21. marts 2025.

Bemærk at du til ansættelsessamtalen vil møde dine potentielt nye kolleger – det er nemlig os, du skal samarbejde med.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TR for socialrådgiverne Anne Mette Fangel Poulsen på telefon 2189 6946 eller TR for psykologerne Tine Skriver på telefon 3090 4548.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rådgiver
København
Rådgiver
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    NRGi Bygherrerådgivning Offentlig

    Bæredygtighedsrådgiver til vores kontor i København

    Fuldtid

    Ellebjergvej 52, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job