Har du erfaring med projektøkonomi, trives du med at arbejde selvstændigt, og drømmer du om en stilling på 25 timer om ugen i en stor organisation fyldt med gode kolleger, så har vi lige jobbet til dig!
I Studenterservice mangler vi lige nu dig, som kan hjælpe os med at få fod på vores projektøkonomi og kan klare alt fra hjælp med rejseafregninger til at få det kølige overblik over budgetterne.
Hvem er vi
Studenterservice er en afdeling med i alt ca. 27 medarbejdere i SDU Uddannelse ved Syddansk Universitet i Odense. Vi er delt op i tre teams; Studieliv, SU & SPS samt International Office. I din stilling kommer du til at arbejde ind i to af de tre teams, samt hjælpe med lederunderstøttelse. De fleste af dine opgaver vil være koblet tæt til projektøkonomi.
Dine opgaver
Dine opgaver fordeler sig i tre spor:
Størstedelen af opgaverne ligger ved International Office, hvor du får kontorplads sammen med 11 gode kolleger. Det er også her din daglige leder er. Din nye leder samt flere kolleger i International Office starter samtidig med dig. Det betyder, at vi sammen skal finde ud af den gode opgavefordeling og få et godt arbejdsfællesskab på plads.
En anden del af dine opgaver ligger ved SPS & SU-teamet. SPS står for Specialpædagogisk støtte. Det er en opgave, som SDU har vundet udbuddet på for en årrække, og der er en omfattende projektøkonomi forbundet hermed. Vi har brug for din hjælp til at skabe overblik, samle op og se ud i årene. Desuden vil du være en vigtig spiller, når opgaven igen om nogle år kommer i udbud, og vi skal byde ind på den.
Den tredje opgave handler om lederunderstøttelse i forhold til økonomi. Din afdelingsleder, som er leder for hele Studenterservice, din egen teamleder i International Office samt teamlederen for SU & SPS mangler dig til at hjælpe med at ”tygge” projektøkonomien og dermed skabe fundamentet for et godt overblik og en god styring på området.
Din stilling er ny, og alle opgaver ligger derfor ikke fast endnu. Du får en aktiv rolle i at få arbejdsopgaverne nærmere defineret og afgrænset i samarbejde med din teamleder, afdelingsleder og fagkoordinatoren fra International Office. Vi skal sammen lande et godt sted, hvor netop dine kompetencer kommer bedst i spil, og hvor det passer med de ugentlige 25 timer, du bliver ansat til.
Som en del af dit job får du også et tæt samarbejde med flere medarbejdere i SDU´s centrale økonomienhed samt økonomimedarbejdere på det internationale område, som til daglig sidder i Sønderborg.
Mere konkret er der blandt andet opgaver med:
Dine kompetencer
Vi søger efter dig, som:
Vi tilbyder
Det praktiske
Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Studenterservice Rikke Winther Revsholm på tlf. 2960 5562.
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2024 kl. 23.59.59.
Samtaler afholdes den 25. oktober 2024.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir