1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Studenterstudievejleder søges til Dramaturgi, Aarhus Universitet

Deltid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827647
|
Indrykket for 13 dage siden
Studievejledningen på Arts søger en engageret og kompetent studenterstudievejleder til at være en del af studievejledningen for de Æstetiske Fag på Kasernen. 

Stillingen er et fast studiejob med ansættelse den 1. marts 2025.

Kunne du tænke dig et studiejob, der udvikler dig både fagligt og personligt og giver dig erfaring med vejledning, formidling, projektledelse og planlægning? - Så er jobbet som studenterstudievejleder måske noget for dig. 

Hvad laver en studenterstudievejleder?
Som studenterstudievejleder varetager du vejledningsopgaver primært på Dramaturgi, men du skal være indstillet på også at løse opgaver og besvare vejledningshenvendelser på tværs af de æstetiske fag. 

I jobbet hjælper du kommende og nuværende studerende med spørgsmål omkring studieplanlægning, studievanskeligheder, merit, udlandsophold, projektorienteret forløb m.m. Derudover består arbejdet i planlægningsopgaver, skriftlig og mundtlig formidling samt en stor del teamsamarbejde. 

Eksempler på typiske arbejdsopgaver: 
  • Personlig vejledning, herunder mail- og telefonvejledning, af studerende på uddannelsen.
  • At planlægge og afholde vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende samt at holde mundtlige oplæg i forbindelse med informationsmøder, Studiepraktik, u-days, studiestart mv.  
  • At deltage i digitale vejledningsaktiviteter på web og sociale medier, som fx videoer med vejledningsindhold, virtuelle vejledningsmøder mm. 
  • At holde dig orienteret om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltage i månedlige møder med teamet og teamets koordinator.
Som studenterstudievejleder kommer du til at arbejde sammen med de fem andre studenterstudievejledere i teamet for de æstetiske fag.  

Vi tilbyder
I stillingen som studenterstudievejleder får du trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt og får masser af erfaring med at planlægge og løse opgaver på egen hånd og i samarbejde med dit team. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med fagmiljøet på uddannelsen, blandt andet ved at deltage i møder i uddannelsesnævn, samarbejde med undervisere om oplæg og løbende dialog med afdelingslederen og/eller fagkoordinatoren.  

Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil løbende få sparring fra dit vejlederteam samt en vejlederuddannelse, hvor du vil få professionelle værktøjer til at håndtere bl.a. vejledningssamtaler og mundtlige oplæg. 

Vores forventninger
Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at arbejde med målgruppen af nuværende og kommende studerende, og at du er udadvendt, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt.

Derudover ser vi gerne, at du:
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst 
  • Har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger
  • Kan arbejde struktureret - både selvstændigt og sammen med andre, og trives i et job, hvor det indimellem går stærkt
  • Er interesseret i at medvirke til at skabe gode rammer på uddannelsen for dine medstuderende
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt - både på dansk og engelsk.
Vi forventer ikke, at du er særligt inde i AU’s regler og procedurer, når du begynder i jobbet – det lærer du under oplæringen. 
 
Det er et krav, at du er studerende, og ideelt set studerer du Dramaturgi.

Timeantal, ansættelsesforhold og løn 
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Stillingen har et gennemsnitligt timetal på 5 timer om ugen. Nogle af timerne fastlægges i træffetider, - resten fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder. Arbejdstiden er derfor meget varierende med spidsbelastning omkring tidspunkter for afholdelse af arrangementer. 
 
Ansøgning 
Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være vores nye studenterstudievejleder. 
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest 21. februar 2025.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio uge 9.   
  
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vejledningskoordinator Jannie Laigaard på [email protected] 
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejleder
Aarhus
Vejleder
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Aarhus
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Jobbanken.nu, Aarhus

    Virksomhedskonsulent og vejleder søges til innovativ ngo

    Fuldtid

    Revalgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    To stillinger som uklassificerede reservelæger er ledige på Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital i perioden fra den 1. maj 2025 til den 30. april 2026. Nyresygdomme er en nefrologisk specialafdel... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    J. P. Larsens Vej 13, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Clemens Torv 8, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job