Vil du være med til at fortælle om den grønne udvikling i fødevaresektoren? Kan du gennemskue kompleks faglighed og omsætte det til inddragende videoformater eller flot grafik? Besidder du samtidig en flydende pen, og høre du til blandt dem, der krymper sig over et manglende nutids-r?
Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper til kommunikationsfløjen af Plantefonden og GUDP i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Som en vigtig del af den grønne omstilling skal forsknings- og udviklingsaktiviteter skabe ny viden og grundlag for at løse nogle af de vigtige klima- og miljøproblemer, som fødevaresektoren står overfor.
Det er dét, Team Forskning og Fonde i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hver dag arbejder på at understøtte, og den mission kan du blive en del af.
Vi søger en studentermedhjælper, som skal bistå arbejdet med at udbrede kendskabet til vores to grønne erhvervsstøtteordninger: Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) og Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP).
Mens Plantefonden er dedikeret plantebaserede fødevarer, støtter GUDP projekter i bredden, der på én gang fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for hele fødevaresektoren og som samtidig løser nogle af de klima- og miljøproblemer, sektoren står overfor.
Både Plantefonden og GUDP bidrager til at skabe grøn omstilling, vækst, udvikling og arbejdspladser, og har deraf endeløst mange gode historier, som du skal hjælpe med at formidle til vores målgrupper.
Som studentermedhjælper i Plantefonden og GUDP bliver en af dine vigtigste opgaver at drive og udvikle vores visuelle kommunikation i samarbejde med vores kommunikationsansvarlige – særligt med henblik på vores videokommunikation. Dét indebærer alt fra at planlægge manuskriptet bag skrivebordet, over at skyde klippene i marken til redigering og finjustering – tilbage bag skrivebordet.
Afhængig af dine interesser og evner kan nogle af dine øvrige opgaver dertil være:
Hertil vil du fra tid til anden også skulle løse løbende ad-hoc opgaver for resten af teamet såsom støtte omkring møder eller administrative opgaver.
Om dig
Du læser en videregående uddannelse indenfor kommunikationsfaget – enten på bachelor eller kandidatniveau. Du brænder for fagligheden, og kan påtage dig ansvar for at levere et gennemarbejdet kommunikationsprodukt.
Du skal kunne sætte dig ind i, til tider, kompleks viden og omsætte det til et modtagerorienteret og inddragende format – gerne både i tekst og visuelle virkemidler. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, og har appetit på at blive sendt ud i landet på opgaver. Det er en fordel, men ikke et krav, at du besidder et kørekort.
Du har erfaring med- eller interesserer dig for videoproduktion, og ønsker at udvikle dig inden for genren – både hvad angår den praktiske del (med gummistøvler på) i marken, såvel som den tekniske del (bag skrivebordet) i København.
Og så lægger vi selvfølgelig vægt på, at du er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden.
Dine kolleger
Team Forskning og Fonde er en del af enheden Grøn Udvikling og Ny Viden. I enheden er vi godt 30 medarbejdere, fordelt på to teams.
I teamet hjælper vi hinanden på tværs af fagområder, og du vil derfor også komme til at stifte bekendtskab med teamets øvrige arbejdsområder. Vi tilbyder et spændende fagligt miljø, hvor der både er mulighed for at lære fra erfarne medarbejdere og udfolde sine egne talenter.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten specialkonsulent Andreas Dalsgaard Schultz på tlf. 21 70 79 80 eller [email protected] eller teamleder René Sig Lindberg på tlf. 72 18 57 60 eller [email protected]
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis fra gymnasie/bachelor og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stillingen”) senest mandag den 31. marts 2025.
Vi lægger vægt på, at din ansøgning afspejler dine kommunikationsevner, både i den tekstmæssige og visuelle præsentation.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og 15. Forud for samtalen vil du blive bedt om at løse en kommunikationsopgave (forberedelsestiden vil maksimalt udgøre en time).
Du kan læse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.lfst.dk.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir