1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Frederiksberg
UDLØBET

KU SCIENCE FAK. SEK.

Studerende søges til Policy Sektion på SCIENCE

Deltid

Permanent

Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2667046
|
Indrykket for 59 dage siden
I Policy Sektion på SCIENCE søger vi en studerende til at hjælpe os med en række spændende og også praktiske opgaver.

Om stillingen

Du vil blive del af et team af engagerede medarbejdere, der arbejder for at styrke SCIENCEs relationer til omverden og styrke vores samlede interessevaretagelse – til gavn for vores forskning, uddannelser og impact udadtil. Vi arbejder både nationalt og internationalt.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver er:

  • Desk research – fx når vi skal udarbejde policy papirer.
  • Bidrag til indsamling og systematisering af data – fx når vi skal kortlægge netværk og samarbejder og vedligeholde kortlægningerne.
  • Udarbejdelse af præsentationer og beredskabspapirer – fx når vores ledelse skal ud til møder og arrangementer.
  • Praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer.
  • Journaliseringsopgaver.
Om Policy Sektion

Policy er en sektion, der har til opgave at styrke og tydeliggøre SCIENCE i rollen som Danmarks førende naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution på en lang række fagområder – fra plantevidenskab og ernæring til kunstig intelligens og kvanteteknologi. Policys opgave er at understøtte en stærkere positionering af SCIENCE på de agendaer og i de relationer, der er vigtigst for os. Derfor skal vi udvikle og implementere public affairs-strategier for SCIENCE nationalt og internationalt – og systematisk opbygge og vedligeholde fakultetets relationer til private og offentlige virksomheder, myndigheder, fonde mv. Policy skal derudover understøtte internationale strategiske satsninger – bl.a. inden for rammerne af vores internationale samarbejdsfora.

I Policy Sektion er vi 13 engagerede fuldtidsmedarbejdere og to studenter, der løser vores opgaver i tæt samarbejde med SCIENCEs ledelse, de faglige miljøer og vores kolleger i SCIENCE Uddannelse og den øvrige administration. Vi har til huse i smukke historiske bygninger på Bülowsvej centralt på Frederiksberg.

Om dig:

Du er fleksibel, engageret og serviceminded. Du formulerer dig klart i tale og på skrift på både dansk og engelsk og er god til at fordøje også kompliceret stof og tal. Vi lægger vægt på, at du går systematisk til dine opgaver.

Vi lægger vægt på, at du har flair for at arbejde i it-systemer og konkret erfaring med at arbejde i Office pakken, inklusive PowerPoint og Excel.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Minimumstimelønnen er kr. 140,57.

Ansættelsen forudsætter, at du er aktiv studerende.

Stillingen er på gennemsnitlig 12 timer ugentligt, fordelt hen over året på timelønnet basis. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig, og du skal være forberedt på at den kan variere over året i forhold til spidsbelastningsperioder. Du planlægger dine arbejdstider for hver blok/semester sammen med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studium.

Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Charlotte Elisabeth Fischer, 40901284, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Charlotte Fischer på telefon: +45 40901284.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send os din ansøgning med cv og dokumentation for studieforløb indtil nu via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 12. august 2024.

Stillingen forventes besat fra 1. september 2024 eller snarest derefter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
Frederiksberg
Studerende
Hovedstaden
Andre erhverv
Frederiksberg
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Copenhagen Business School

    Vil du være vores nye studentermedhjælper?

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job