Firmabeskrivelse
Er du ingeniørstuderende? Og synes du det kunne være spændende at arbejde hos en virksomhed med stor erfaring inden for test af produkter? Så ser vi frem til at høre fra dig!
Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981, og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt dertilhørende rådgivning.
Som praktikant hos Eurofins Products Testing bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling.
Jobbeskrivelse
Dagligdagen vil foregå i virksomhedens kemiske laboratorium i Galten og kommer til at indeholde elementer af både praktisk laboratoriearbejde inden for organisk, analytisk kemi samt beregninger af analyseresultaterne og efterfølgende databehandling.
Du bliver en del af vores kemikerteam, som består af 5 dygtige kemikere, der arbejder med forskellige områder, men alle kigger f.eks. på at kunne gøre produktionen og metoderne mere robuste samt på indkomne udviklingsopgaver fra vores kunder. En del af de forskellige områder vi bl.a. arbejder med er:
· Emissionstest af byggematerialer – tests til at se hvor meget produkter afgiver af kemiske stoffer til indeklimaet
· Migrationstest til drikkevand – test af vandrør, pakninger og andet for at se, hvad de afgiver til drikkevandet
· Permeationstest af personlige værnemidler – teste hvor hurtigt der er gennembrud på en handske ved kontakt med specifikke kemikalier
Vi vil sammen definere opgaverne i relation til din studieretning, så du får arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kompetencer. Du vil også blive involveret i diverse udviklings-opgaver i samarbejde med kemikerne.
Du kan forvente at få indsigt i- og praktisk erfaring med flere emner inden for kemiske analyser som er med til at sikre dig et godt afsæt for dit fremtidige arbejdsliv efter studiet.
Kvalifikationer
Du er bachelor eller diplomingeniørstuderende og ønsker at komme i praktik i en spændende virksomhed, hvor der løbende opstår nye muligheder. Det skaber værdi, at du kan supplere os med den nyeste viden inden for dit kompetencefelt. Dette kan udvide vores horisont og ultimativt bidrage til at vi udvikler vores forretningsgange og de ting, vi beskæftiger os med. Du har mulighed at sætte dit eget præg på praktikstillingen, men vi vil selvfølgelig tilbyde en god onboarding samt en løbende sparring, der sikre din læring og udvikling.
Derudover ser vi at du har følgende kvalifikationer:
Yderligere oplysninger
Periode
Praktikperioden forventes at være mellem august til december 2025, der er dog stor fleksibilitet for start tidspunkt.
Lokation
Smedeskovvej 38, 8464 Galten
Ansøgning
Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du synes det lyder spændende. Vi er fleksible og interesserede i at høre, hvordan du kan sætte dit præg på de ovennævnte områder.
Send dit/jeres CV, ansøgning og eksamenspapirer snarest muligt, ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler, når vi finder der er match.
Hvis du har spørgsmål til opslaget, kan du kontakte kemiker og teamleder Maria Pelle Mørup på [email protected].
Du kan læse mere om Eurofins Scientific på www.eurofins.dk
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 58.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir