Vi søger to studentermedarbejdere til at hjælpe os med vores mange kommunikationsopgaver i Kommunikationsafdelingen på Det Humanistiske Fakultet.
Hvad er opgaverne? Du kommer primært til at arbejde med webredigering på vores eksterne websider og på vores intranet. Du skal hjælpe med at udarbejde, opdatere og vedligeholde indhold og hjælpe med at passe vores support-mail. Derudover skal du være klar til at hjælpe med andre opgaver i afdelingen, fx at skrive mindre tekster, udsende nyhedsbreve m.v.
Hvad forventer vi af dig? Vi forventer, at du:
- Er grundig og ansvarlig
- Kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt
- Har lyst til at arbejde med webredigering i et CMS – og måske prøvet Sharepoint og Obvius
- Kan formidle på web og skriver fejlfrit
- Har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og byde ind med ideer og synspunkter.
Løn og ansættelsesvilkår Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.
Stillingerne er på 12-15 timer om ugen og med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er fleksibel og kan variere fx i forbindelse med eksamener og læseferier.
Stillingerne er placeret i fakultetets kommunikationsafdeling. Som led af den igangværende administrationsreform på KU overgår opgaverne og dermed også stillingerne fra 1. marts 2025 til campusadministrationen på Søndre Campus.
Yderligere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Rune Syberg, 29332469,
[email protected] Din ansøgning Kort motiveret ansøgning (max 1 side) med CV og dokumentation for uddannelse (indskrivningsbevis og karakterudskrift) sendes elektronisk ved at klikke på "SØG STILLINGEN".
Vi skal have din ansøgning senest den 27. januar 2025. Vi holder samtaler kort efter.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvem er vi? I kommunikationsafdelingen er vi 13 fastansatte medarbejdere og tre studentermedarbejdere. Vi løfter kommunikationsopgaverne for hele fakultetet - hjemmesider, intranet, events, forskningsformidling, kommunikation til studerende og ansatte samt sociale medier m.m. Vi bor på Københavns Universitets Søndre Campus ved Islands Brygge Metrostation.
Det Humanistiske Fakultet har ca. 9.500 studerende fordelt på 50 forskellige fag. De humanistiske uddannelser handler om mennesker og den måde, vi agerer, tænker og forstår verden, samfundet og andre mennesker på og beskæftiger sig med sprog, litteratur, kunst, historie, kultur og kommunikation. Vi er ca. 1000 forskere, undervisere og administrative medarbejdere på fakultetet. Se vores hjemmeside www.hum.ku.dk.
Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479, og hører med sine 38.000 studerende og 10.000 ansatte til de største i Norden og de højest rangerende i Europa. Universitetet består af seks fakulteter, som omfatter humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte kommunikationschef Rune Syberg, 29332469,
[email protected] eller tillidsrepræsentanten Jette Bang, 35335816, [email protected]. Du kan også læse mere her