Vi søger en dygtig studerende med interesse for håndskriftsstudier samt datahåndtering 10 timer om ugen fra d. 1. september 2024 til d. 31. august 2025.
Om os På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) beskæftiger vi os med forskning, undervisning, formidling inden for nordisk litterær og sproglig kulturarv fra oldtiden til i dag hvilket inkluderer en større sprogvidenskabelig palet samt medievidenskab og kønsforskning. jf.
https://nors.ku.dk Jobbet Stillingen er på forskningsprojektet
When Danes Prayed in German, som er tilknyttet Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling. Som studentermedarbejder skal du hjælpe med følgende opgaver:
- Systematisering af data
- Indscanning og OCR-genkendelse af tekster
- Korrekturlæsning af OCR-genkendte filer
Dine kvalifikationer Du arbejder systematisk og struktureret og har en interesse for sproglige studier, gerne med en relevant studiebaggrund (Dansk, Lingvistik, Indoeuropæisk eller lignende). Du arbejder godt både alene og i samarbejde med andre.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat på Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer og stillingen er tidsbegrænset til 31. august 2025.
Aflønningen er på timebasis og følger normale satser for studerende i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT, som pt. er 140,56 kr. i timen (1. april 2024-niveau).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Seán Vrieland, e-mail:
[email protected].
Hvis du har spørgsmål til ansættelsen, kan du kontakte administrationschef Morten Tang Petersen, e-mail:
[email protected] Ansøgning Du skal indsende din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" nedenfor.
Ansøgningsfristen er 2. august 2024.
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte, administrationschef Morten Tang Petersen 2132 9042 for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.