Vil du bidrage til at øge de studerendes handlekompetence i eget studieliv? Og vil du være en del af et miljø med høj faglighed, og hvor vi tager hånd om hinanden? Så har vi brug for dig! I den nyetablerede sektion Studieliv og Vejledning i Campusadministration Frederiksberg+ ved Københavns Universitet har vi brug for 3 nye engagerede og selvstændige kollegaer, der har lyst til at være en del af vores dedikerede hold. Vi leder efter empatiske og professionelle kollegaer, som hurtigt er i stand til at skabe tillid i mødet med de studerende.
Du kan både være nyuddannet og meget erfaren. Stillingerne er til besættelse den 1. maj 2025.
Det kan du glæde dig til Du vil blive en del af en sektion, hvor vi er optagede af at understøtte det gode studieliv. Vi har fokus på at møde de studerende, der hvor de er – med deres individuelle og fælles vilkår og drømme til deres studieliv og fremtid. Vi bidrager og hjælper alle hinanden med vores mange fælles arbejdsopgaver.
Som kollega hos os kommer du især til at arbejde med:
Studie- og karrierevejledning: Du bliver en del af vores team af studie- og karrierevejledere. Her skal du vejlede vores mange studerende om fx trivsel og motivation, uddannelsesregler, studieplanlægning og valg, studietvivl og karriereovervejelser. Det er også hos os, at studerende med behov for særlig støtte får vejledning.
Opgaver inden for trivsel og karrierelæring: Som vores nye kollega kommer du til at blive en del af et team, der arbejder med både drift og udvikling inden for vidensområderne trivsel og karrierelæring. Vi arbejder med alt fra trivselsindsatser og karriereevents, vejledningsmetode og vidensopbygning i sektionen og meget, meget mere.
Derudover vil du i vores sektion blive en del af et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet.
Det leder vi efter Vi leder efter nye kollegaer, som interesserer sig bredt for studielivs- og vejledningsfeltet. Derudover skal vores nye kollegaer
- trives i en hverdag med en stor variation af opgaver. I samarbejde med dine kollegaer skal du både løfte driftsopgaver med faste deadlines og struktur og løbe med mere udviklingsorienterede opgaver, hvor I får initiativerne ud at leve. Vejledning vil være en stor del af din opgaveportefølje. Det er en opgave, som vi er meget ambitiøse omkring både metodisk og i vores tilgang til målgruppen.
- have lyst til at arbejde i en sektion, hvor vi samarbejder meget på tværs af sektionen og af hele KU. Studieliv og Vejledning er et område med mange interessenter, og du får derfor brug for både organisatorisk forståelse og gode samarbejdskompetencer.
Det kigger vi efter i ansøgerbunken Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse og gerne erfaring med vejledning.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- arbejder selvstændigt og systematisk og får dine opgaver ud over rampen
- er en holdspiller – klar til at samarbejde og sparre med dine kollegaer
- kan navigere i en kompleks politisk styret organisation
- trives med at arbejde i et miljø, hvor opgaverne er mange og ændrer sig løbende
- har lyst til at tale med studerende om både det sjove og det, der er svært
- kan forstå og formidle regler og rammer, så du skaber overblik for den studerende, både skriftligt og mundtligt og på dansk og engelsk
- trives med, at en del din arbejdstid består af vejledningsvagter, som er fastlagt i en vagtplan.
Det mere formelle Stillingerne er placeret i Studieliv og Vejledning, hvor vi er 31 faste medarbejdere, et hold af studentermedhjælpere og en sektionsleder.
Sektionens primære opgave er at drifte og udvikle studieunderstøttende initiativer og aktiviteter i Campusadministration Frederiksberg+. Det betyder, at vi arbejder med studie- og karrierevejledning, studiestart og inklusion, kommunikation til studerende og ansatte, trivsel, studiemiljø og meget andet.
Sektionen er en del af uddannelsesadministrationen, som har ca. 100 medarbejdere og varetager den daglige administration, drift og udvikling på uddannelsesområdet. Vi samarbejder med vores dygtige kollegaer på tværs af administrationen om den løbende udvikling af administrative processer, som har betydning for de studerendes uddannelsesforløb og trivsel.
Ansættelsesforhold Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid, men din arbejdstid vil også være bestemt af åbningstider.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Line Ellemann-Jensen på mail:
[email protected] eller tlf: 22816368
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Sara Barbou des Places, 35 33 02 79 samt tillidsrepræsentant [email protected]. Du kan også læse mere her Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 3. marts 2025.
Vi holder 1. samtaler i uge 11. Der vil også være 2. samtaler.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk