1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Udløber snart

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Studieadjunkt/studielektor søges til undervisning inden for arkitekturens anatomi og fabrikation

Deltid

Tidsbegrænset

Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2781332
|
Indrykket for 5 dage siden

Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en 3-årig deltidsstilling som studieadjunkt/studielektor til bachelorprogrammet Arkitekturens Anatomi og Fabrikation.

Vi søger en fagligt stærk arkitekt, som brænder for at formidle viden til de studerende om bl.a.arkitektonisk kvalitet og dens relevans for mennesker. Vi søger en profil der med dette faglige udgangspunkt desuden har erfaring med at undervise i bygningsanatomier, konstruktion af tegning, modeller og bygninger, materialekarakter, æstetik og bæredygtighed.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Teknologi og ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

 

Institut for Bygningskunst og Teknologi

Institut for Bygningskunst og Teknologi forener bygningskunst med undersøgelser af digitale teknologiers betydning i udvikling og anvendelse af materialer, bygningskonstruktioners udformning og egenskaber samt bygningers fremstillingsvilkår. Instituttet har fokus på, hvordan teknologier i kritisk samspil med arkitekturen kan berige samfundet og takle globale udfordringer – dette både i dansk og international sammenhæng. Der arbejdes med materialestudier, bygningsfysik og tektonisk innovation. Instituttets undervisning er organiseret i 1 bachelorprogram og 4 kandidatprogrammer, som sammen danner ramme om en række faglige udviklingsmiljøer inden for arkitektur og teknologi. Derudover bidrager instituttet til Det Kongelige Akademis tværgående undervisning. Læs mere om instituttet på www.kglakademi.dk.

 

Om stillingen

Stillingen som studieadjunkt/studielektor vil bestå af undervisning og opgaver i relation hertil i samarbejde med instituttets øvrige undervisere. Varetagelse af andre opgaver kan forekomme. Opgaverne vil primært være tilknyttet undervisningen på programmet Arkitekturens Anatomi og Fabrikation, hvor de studerende blandt andet undervises i arkitekturens skabelsesproces.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Formidling af viden og erfaring fra fagets praksis via vejledning, oplæg og ekskursioner.
  • Undervisningsplanlægning og dertil hørende administration.
  • Deltagelse i faglige bedømmelser, kritikker og evalueringer.
  • Deltagelse i og tilrettelæggelse af feltarbejder, værkanalyser, seminarer, studieture og lærermøder.
  • Medvirken til udviklingen af undervisningsformer og planlægning af de faglige evalueringer og bedømmelser.

 

Kvalifikationskrav

Du har en arkitektuddannelse på minimum kandidatniveau.

Derudover forventer vi, at du har:

  • mindst 3 års professionel arkitektfaglig erfaring.
  • mindst 3 års relevant undervisningsmæssig erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution, gerne inden for arkitektfaglig undervisning.
  • undervisningsmæssig erfaring indenfor bachelorprogrammets fagområder; anatomi og fabrikation.
  • erfaring med intensivt feltarbejde og dertil hørende vejledning.
  • erfaring med at undervise i opsætning af port folie, samt model og tegneteknikker.

For at blive ansat som studielektor på ansættelsestidspunktet skal du desuden:

  • have mindst 6 års professionel arkitektfaglig erfaring, herunder betydelig deltagelse i kvalitativ skabende/producerende arkitektfaglig virksomhed på højt internationalt niveau
  • have mindst 6 års ugentlig undervisningserfaring fra en arkitektskole på højt niveau og erfaring med semesteransvar i form af programmering af semesteropgaver.
  • kunne undervise på et nordisk sprog.
  • kunne dokumentere at have modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering. Det Kongelige Akademi stiller desuden krav om, at du har gennemført og bestået pædagogikum og at du vedlægger dokumentation herfor. Der kan undtagelsesvist dispenseres fra kravet om pædagogikum, hvis du kan dokumentere at have gennemført og bestået en anden pædagogisk uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution som eksempelvis lærer eller cand.pæd.
  • have mindst 6 års erfaring med feltarbejde og værkanalyser, samt vejledning ifm. den tværgående undervisning, studiekredse og skriftlige opgaver.
  • have mindst 3 års erfaring med at holde praksisbaserede oplæg
  • kunne dokumentere relevant vidensproduktion inden for praksis.
  • have erfaring med at undervise i bygningsanatomier, konstruktion af tegning, modeller og bygninger, materialekarakter, æstetik og holdbarhed.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Som studieadjunkt vil du få tilbudt supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

 

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 1190 af 21/08/2023.

Indplaceringen sker efter konkret bedømmelse af sagkyndige bedømmere. Hvis ansættelsen sker som studieadjunkt, vil der blive fastsat en studieadjunktperiode med henblik på opkvalificering til studielektorniveau.

Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 7,4 timer. Stillingen er tidsbegrænset og udløber uden yderligere varsel efter 3 år.

 

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Endelig skal du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer i form af et undervisningspotfolio samt dokumentation for nuværende beskæftigelse. Eventuelt tidligere studieadjunkt-/studielektorbedømmelse(r) bedes desuden vedlægges.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 12. december 2024.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav. Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.

 

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, e-mail: [email protected], tlf.: 4170 1539.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder, Natalie Mossin, e-mail [email protected], tlf. 4170 1934.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og Teknologi kan findes på www.kglakademi.dk. Desuden forventes det, at man orienterer sig i Arkitekturens Anatomi & Fabrikations programrum og Blog:  https://kglakademi.dk/program/arkitekturens-anatomi-og-fabrikation

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

 

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studieadjunkt
København
Studieadjunkt
Hovedstaden
Studielektor
København
Studielektor
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

    Studieadjunkter/studielektorer inden for møbel-, tekstil- og rumdesign søges til Institut for Bygningskunst og Design

    Deltid

    Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Vilhelm Thomsens Allé 13, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job