Du har nu mulighed for at blive en del af SOS Internationals engagerede og stærke team!
Netop nu leder vi efter studerende, der brænder for at behandle sager og skabe gode resultater samt kundeoplevelser.
Har du overblik, struktur og detaljesans til at håndtere mange sideløbende sager, hvor der skal være styr på både tal og argumentation? Hvis ja, har du nu mulighed for at blive en del af Claims & Recovery med 20 positive og dygtige kollegaer, hvor faglig sparring og udvikling særligt vægtes - i stærk kombination af en uformel omgangstone og en god fællesskabsfølelse.
Sagsbehandling med ekstern dialog og sikker hånd om dokumentation
Den centrale del af dit job handler om at håndtere skadesager på vegne af vores kunder, derudover vil du også være tilknyttet vores regresafdeling, hvor vi søger regres/tilbagebetalingskrav på udlæg, som vores kunder (skandinaviske forsikringsselskaber) har foretaget på vegne af deres kunder.
Du kører egne sager, men teamet samarbejder tæt om fordeling af sager såvel som håndtering af dem. Derudover håndterer du og kollegerne skadesager i direkte dialog med kunder på såvel mail som telefon.
Dine primære opgaver bliver at:
Struktureret detaljejonglør med lyst til at lære nyt
Dette job er skræddersyet til dig, der har en god kombination af overblik, struktur og sans for detaljen, for vi har mange sager, og det er de små detaljer, der gør forskellen på at få medhold eller det modsatte. Den grundlæggende arbejdsgang er den samme fra sag til sag, og du skal derfor kunne trives med dette element af rutine og ikke være bange for at træffe beslutninger. Samtidig er ingen sager ens, og jobbet kræver derfor også evnen til at tænke lidt ud af boksen og på den vis finde den helt rigtige argumentation til den givne sag.
Derudover rummer dit CV:
Claims & Recovery – din nye afdeling
SOS International er placeret i Ørestad, tæt på s-tog og metro. Din arbejdstid bliver 15 timer om ugen i tidsrummet kl. 07.00-18.00 på hverdage. Dog er det et krav at du kan arbejde fuldtid det meste af sommerferien.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Claims Manager Lisa Zorde Nielsen på tlf. 5114 3106.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest 22. marts 2025. Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale. Vi planlægger opstart den 1. april.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir