Movia står over for en hjemtagning af mere af vores drift i Flextrafik. Det sker pr. 1. november 2025.
I den forbindelse søger vi allerede nu passionerede medarbejdere til et spændende studiejob, hvor du får mulighed for at være med til at sikre smidig og effektiv kørsel.
Du bliver en del af vores Flex Drift afdeling, der varetager, sikrer og styrer de bestillingsbaserede kørselsordninger for kommuner og regioner.
I Flex Drift arbejder vi bl.a. med patientbefordring til sygehuse, handicapkørsel og nye fleksible kollektive trafiktilbud. Det er primært uoverensstemmelser mellem den planlagte og den udførte kørsel, du har fokus på, og som i sidste ende sikrer, at vores kunder kommer rettidigt tur/retur.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Overvågning af driften
- Løsning af de driftsmæssige problemer
- Kontakt til vognmænd, chauffører og kunder
- Replanering af kørslen
- Bestillingsmodtagelse i mindre omfang
Du vil blive en nøglespiller i at tackle udfordringer i den bestillingsbaserede kørsel. Du får en arbejdsdag fyldt med variation, hvor du skal jonglere med og løse driftsmæssige udfordringer og have kontakt med vognmænd, chauffører og kunder. Din rolle er afgørende for at sikre, at kunderne når sikkert frem til tiden til deres destination.
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende eller holder sabbatår, det kan fx være Finansøkonom, Offentlig forvaltning og Administration, IT-ledelse, Organisatorisk Læring
- Er en udadvendt kollega, der er serviceorienteret og får energi af, at tale med mange forskellige mennesker hver dag
- Det er væsentligt, at du er parat til at have vagtrul, dag/aften/nat, weekend og helligdage
- Nyder at arbejde i teams, hvor samarbejde er i højsædet
- Har evner og lyst til at tage ansvar og træffe beslutninger vedrørende driften
- Har ordenssans og godt overblik samt et højt personligt drive
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et stærkt hold på ca. 60 kollegaer i Flex Drift, inklusiv 2 supervisorer og en teamleder. Vi brænder alle for et godt samarbejde og for at finde den bedste løsning, her og nu, for vores kunder og chauffører.
Et spændende studiejob, med mulighed for mindst 30 timer pr. måned.
Movia tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Forventet tiltrædelse fra januar 2025 eller så hurtigt som muligt derefter.
Vi kommer løbende til at rekruttere frem til september 2025, indtil vi når det antal medarbejdere, vi skal være, og er klar til den udvidede driftsopgave, der venter os fra november 2025.
Fakta om stillingen
Dine primære mødetider vil være lørdage, søndage og helligdage i tidsrummet kl. 05:00 – 24:00.
Der kan også forekomme vagter på hverdage i tidsrummet kl. 16:00 – 24:00.
Hver vagt vil typisk have en længde på 7 timer og 24 min.
Vi forventer, at du kan deltage i en oplæringsperiode på 60 timer, som foregår i dagtimerne.
Perioden kan strække sig op til 2 måneder, hvor du skal kunne møde på hverdage mellem kl. 05:45 og 17:30.
Frem til 1. november 2025 skal du desuden kunne tage dine ca. 30 timer om måneden i samme tidsrum, med fleksible mødetider, som vi aftaler individuelt.
Movia som arbejdsplads
Movia transporterer årligt over 180 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, ni lokalbane-strækninger, fem forskellige Flextrafik-ordninger og i vores plustur-ordning – det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab. Vi arbejder desuden aktivt med den grønne omstilling og sætter løbende elektriske busser og havnebusser i drift, så vi kan nå vores ambition om at være fossilfrie i 2030.
Vi bor centralt placeret mellem Valby St. og København Syd St., og du kan tage bussen lige til døren på Toftegårds Plads. Vi har en uformel omgangstone, og som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi er en røgfri arbejdsplads med mulighed for at bruge træningsrum, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.
Din kommende leder Renè har en ledelsesstil, der er kendetegnet ved at være åben, ærlig og direkte, forventningen i teamet er, at man både giver noget af sig selv men også får noget igen. I din første tid hos Movia vil du få et grundigt oplæringsforløb, der klæder dig på til opgaven.
Sådan søger du
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV i vores retning, hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Renè Mark Jensen på telefon 36 13 19 39, mandag - fredag mellem kl. 08:00-10:00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere på moviatrafik.dk.
Ansøgningsfrist: 30. september 2025