Studiesekretær Syddansk Musikkonservatorium søger pr. 1.4.25 eller snarest muligt en studiesekretær til sammen med erfarne kolleger at indgå i vores studieadministrative team med fysisk placering på konservatoriets afdeling i Esbjerg, hvorfra du skal varetage studieplanlægningsopgaver på tværs af konservatoriets to afdelinger i Esbjerg og Odense.
Generelle kvalifikationer Vi søger en kollega, som kan trives i en travl hverdag præget af godt humør, og som:
- er struktureret og i stand til at overskue og planlægge mange varierende arbejdsopgaver med sans for detaljen
- er udadvendt og klart kommunikerende, både mundtlig og skriftligt på dansk og engelsk
- er serviceminded, fleksibel og god til at samarbejde
- mestrer Office-pakken, og meget gerne Excel
- har lyst til at sætte sig ind i nye værktøjer
- kan arbejde selvstændigt og på eget initiativ
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring med studieadministrativt arbejde fra en videregående uddannelsesinstitution med kendskab til studieadministrative IT-systemer. Det vil være en fordel med kendskab til musikalske eller andre kunstneriske uddannelser.
Du er selvkørende, initiativrig og ansvarsbevidst og har en naturlig omsorg for, at alle i organisationen, studerende og medarbejdere, trives i et udviklingsorienteret uddannelsesmiljø.
Dine opgaver Studieadministrationen har en central position på Syddansk Musikkonservatorium med en stor kontaktflade, både internt og eksternt.
I løbet af dagen har du kontakt med mange kolleger og studerende, som har brug for din hjælp.
Blandt hovedopgaverne er planlægning af optagelsesprøver, undervisning og eksaminer i tæt samarbejde med undervisere, studerende og censorer.
Andre opgaver kan fx være studieprogression, orlovsansøgninger, dokumentationer, uddannelsesbeviser og ad hoc opgaver efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem HK/Stat og Finansministeriet. Stillingen er på 32 timer pr. uge efter nærmere aftale.
Ansøgning Evt. henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til vicerektor Christina Holm Dahl på mail
[email protected] eller tlf. 4414 0953.
Ansøgning og relevant dokumentation (CV/eksamensbeviser) sendes via SDMK’s e-rekrutteringssystem senest den 20. februar 2025. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 26. februar.
SDMK betragter forskellighed som en ressource og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.