Studievejledere søges til Student GuidanceVi søger flere studievejledere til Student Guidance fra 1. juni 2025.
Hvem er vi?Student Guidance er en del af Studieadministrationen på CBS, som er i en stor omorganiseringsproces, der bl.a. har resulteret i at studievejledningen er blevet sin egen afdeling – Student Guidance – med ca. 20 medarbejdere.
I januar 2025 tiltrådte en ny afdelingsleder, og vi skal nu i gang med at samle to teams til én fælles studievejledning. Vi skal skabe nye strukturer for vores interne organisering, for vejledningsdriften; alle skal lære at vejlede i nye områder, og vi skal forbedre den fælles vejledningsmetode og etablere rammer for videndeling.
Student Guidance skal være indgangen til CBS’ fuldtidsuddannelser, uanset om man er potentiel eller nuværende studerende, bachelor, kandidat eller valgfagsstuderende eller om man kommer fra Danmark eller udlandet.
Vi er i gang med en forandring, der bringer mange nye muligheder. Derfor er vi på udkig efter nye medarbejdere, som er åbne, nysgerrige, humoristiske og dygtige, og som kan bidrage konstruktivt og tålmodigt til udviklingen af vores nye vejledningsafdeling. Derudover skal de nye kollegaer også have et ønske om at vejlede en masse studerende på dansk og engelsk. Vejledningsdriften fylder meget og skal passes, imens vi justerer rammerne.
I Student Guidance er vi meget optaget af at møde de studerende, hvor de er, og understøtte et godt studieliv. Vi hjælper desuden hinanden med de mange arbejdsopgaver, som vi har på kryds og tværs i afdelingen og den øvrige studieadministration. Vi samarbejder med studenterkommunikation, sagsbehandlerne på dispensationer og eksamensafdelingen, medarbejderne på optagelsen, SPS og SU.
Arbejdsopgaverne vil først og fremmest at være i vejledningen, hvor vi vejleder om fx optagelse, trivsel, motivation, regler, studieplanlægning, dispensationer, tvivl og valg. Det foregår både ansigt til ansigt, på mail, telefoner, bookede samtaler og til kollektive arrangementer, og du skal gerne trives med alle former for vejledning. Du skal også gerne være klar på både at deltage i og selv kunne drive og gennemføre forskellige projekter inden for vejledningsområdet.
Vi skal i afdelingen fx fortsætte arbejdet med at skabe en samlet struktur for ’one-point-of-entry’ for studerende på CBS. Vi skal arbejde med at skabe bedre flow af viden mellem afdelingerne i studieadministrationen, intranettet og den fysiske vejledning, så de studerende i mindre grad sendes rundt.
Desuden står trivsel og studerende med funktionsnedsættelser fortsat højt på dagsordenen, og vi skal i den kommende tid arbejde endnu mere med at lave gode betingelser for trivsel for alle studerende og i særdeleshed for studerende med funktionsnedsættelser i samarbejde med uddannelserne og de medarbejdere i organisationen, som arbejder med trivsels- og understøttende indsatser.
Hvad forventer vi hos en ansøger?- At du har en kandidatuddannelse
- At du har erfaring med vejledning på videregående uddannelser – helst inden for flere vejledningsområder
Hvad ser vi efter hos en ansøger?- At du kan arbejde professionelt, systematisk og få ting i gang og således har erfaring med projekter og koordinering inden for vejledning, som du kan fortælle os om.
- At du er god til at samarbejde, sparre med dine kollegaer og villig til at springe til og assistere andre.
- At du kan trives i en ny afdeling, hvor opgaverne er mange, rutiner nye, og at opgaverne kan skifte og ændre sig løbende – og har du erfaring med forandringsprocesser er det kun godt.
- At du kan navigere i vanskeligheder, udvise tålmodighed og anvende humor til at skabe mere lethed.
- At du nemt kan gennemskue og forstå uddannelsesregler og- rammer samt kan formidle dem på en nem facon til studerende på både dansk og engelsk.
- At du trives med, at en del af din arbejdstid bliver fastlagt i en vagtplan med vagter i vejledningen.
Vi tilbyder en travl arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi alle arbejder med og for vores studerende. Vi er fælles om opgaverne, arbejder i forskellige teams, har en uhøjtidelig tone og sætter samarbejdet højt.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. Ansættelsen er fast og fra 1. juni 2025.
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at skrive til afdelingsleder for Student Guidance Jacob Sander Bojsen på
[email protected], evt. med dit telefonnummer, så du kan blive ringet op.
Ansøgningsfristen er torsdag den 3. april 2025. 1. runde samtaler afholdes i uge 15. Vi forventer at holde 2. runde samtaler i tirsdag eller onsdag i uge 17.
Rekrutteringsprocessen:Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale. Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 03-04-2025
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.