Retten i Hillerød søger jurastuderende til 15 timers stilling
Vi søger et antal jurastuderende, der med gode faglige, personlige og sociale kompetencer kan bidrage til at løse rettens opgaver. Du vil primært skulle være notar og forberede udlændingesager, herunder være protokolfører i retten i udlændingesager. Som notar vil du hjælpe borgere og virksomheder med påtegninger af en lang række forskellige dokumenter, herunder fremtidsfuldmagter og testamenter. I udlændingesager vil du skulle forberede retsbøger, gå med i retten, udfylde retsbøger og efterbehandle sagerne.
Udover de primære opgaver vil du bl.a. kunne få en berøringsflade med
Du vil blive en del af en arbejdsplads med et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser med en god og humørfyldt omgangstone. Vi tilbyder et spændende og ansvarsfuldt arbejde, hvor du får et godt indblik i domstolenes arbejdsopgaver.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er fagligt dygtig, fleksibel og mødestalbil, og at du har nemt ved at omgåes mennesker med forskellig baggrund. Herudover ser vi gerne, at du har lysten til at påtage dig ansvaret for egen udvikling, udviser initiativ og kan arbejde selvstændigt og sammen med andre. Vi lægger desuden vægt på, at du har været igang med studiet i et par år.
Ansættelse og løn
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.
Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer. Timelønnen udgør for tiden 140,74 kr. pr. time.
Vi tilbyder en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 15 timer, så vidt muligt fordelt på to hele dage. I eksamensperioder vil der være mulighed for at aftale færre timer.
Når du har besluttet dig for at søge
Stillingen søges online via vores rekrutteringssystem ved at trykke på "Søg stillingen" i højre side.
Du skal vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 20. november 2024. Vi afholder løbende samtaler, og ansætter løbende de rigtige kandidater - også inden fristens udløb.
Da Retten i Hillerød gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Mere om os og stillingen
Hvis du vil vide mere om stillingerne eller om Retten i Hillerød kan du enten søge information på vores hjemmeside www.domstol.dk/hilleroed eller kontakte afdelingsleder i retsafdelingen Susanne Stig-Pedersen på tlf. 47 33 87 32 eller på mail: [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir