1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Infektionssygdomme

Sundhedsadministrativ leder til Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2827279
|
Indrykket for 4 dage siden

Sundhedsadministrativ leder til Infektionssygdomme, 

Aarhus Universitetshospital

 

Vi søger en sundhedsadministrativ leder med gode lederkundskaber og en stærk sekretærfaglig profil, som kan være nærværende, ambitiøs og handlekraftig, til sekretariatet i Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH) med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale. 

I Infektionssygdomme er stillingen delt mellem ledelse af sekretariatet og sekretær for Afdelingsledelsen bestående af chefsygeplejersken, cheflægen og den kliniske lærestolsprofessor. Stillingen refererer til afdelingsledelsen.

 

Du bliver leder for 12 fagligt dygtige sekretærer, fordelt på 9 kliniske sekretærer og 3 forskningssekretærer.  

Du vil opleve stort engagement i sekretærgruppen, der gerne i samarbejde med dig tænker nyt og ser muligheder i stedet for begrænsninger. I sekretariatet er der en god forståelse og interesse for hinanden både i og uden for arbejdstid. Du vil opleve at der er nærvær og tonen er fri med plads til et godt grin i hverdagen. 

Basisopgaver varetages i et rul, dette med henblik på at styrke det gode arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden og hjælper, hvor det er nødvendigt. Alle sekretærer har derudover et ansvarsområde, som f.eks. ITDK'er, EPJ-superbrugere, diagnoseteamsekretærer og praktikvejleder. Du vil hurtigt mærke, at kvaliteten vægtes højt i det daglige arbejde og at der er stor tillid til opgaveløsningerne med frihed under ansvar.

Vi ønsker en sundhedsadministrativ leder der er åben, nysgerrig og involverende i sin ledelsesstil med evne til at sikre følgeskab, sætte retning, tage beslutninger og være en god formidler af klare budskaber. I Infektionssygdomme har vi et tillidsfuldt og tæt arbejdsfællesskab, og derfor er det vigtigt, du kan samarbejde både mono- og tværfagligt og indgå som ligeværdig leder i afdelingens funktionsledergruppe, der alle ønsker at sætte retning for afdelingen til fremtidens nye sundhedsvæsen. 

Vi søger en sundhedsadministrativ leder, der er omstillingsparat og stærk i forandringsledelse samt bidrager med løsninger og ikke mindst som kan gå forrest i relation til ledelse af afdelingens administrative opgaver og registreringspraksis.

 

Om stillingen

Du vil som sundhedsadministrativ leder skulle varetage personaleledelse, uddannelse og udvikling af den enkelte medarbejder, udvikling af organisationen i Infektionssygdomme samt være ansvarlig for den daglige ledelse, drift, planlægning og prioritering i sekretariatet. Yderligere vil du have medansvar for ledelsesområdets ressourceforbrug og for afdelingens samlede økonomiske ramme i tæt samarbejde med afdelingsledelsen. 

 

Arbejdet med AUHs Transformationsdagsorden, hvor optimering af klinik-drift og udvikling af patientforløb vil være et særligt fokusområde over de kommende år, i denne stilling. 

Ydermere vil du have et særligt ansvar for udvikling af sammenhængende patientforløb og opgaver på tværs af afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledelse.  

 

Som sekretær for afdelingsledelsen vil du få en vigtig rolle i at sikre, at ledelsen har de bedste forudsætninger for at lede og udvikle afdelingen. Det indbefatter opgaver med både klassiske sekretæropgaver og mulighed for at deltage i komplekse og udviklingsorienterede opgaver samt projektarbejde. Vi vægter et godt samarbejde med fokus på tværfaglighed. 

 

Vi søger en sundhedsadministrativ leder, der

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har ledelseserfaring og gerne dokumenteret videreuddannelse inden for ledelse eller er villig til igennem kurser/uddannelse at tillære sig ledelseskompetencer
  • Arbejder selvstændigt, har overblik og tager ansvar
  • Er struktureret, fortrolig med arbejdet i et politisk styret system og har en god forståelse for komplekse arbejdsgange
  • Kan sætte mål efter visionerne i afdelingen og har evnen til at sikre at beslutninger implementeres
  • Har erfaring med og forståelse for sekretariats opgaver, MS Office-pakken, Midt-EPJ og IT-systemer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Er synlig og har en imødekommende og dialogbaseret ledelsesstil
  • Er motiverende, anerkendende, involverende og tillidsskabende
  • Skaber fællesskab, god trivsel og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Kan inspirere og understøtte relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og i sekretariatet i forhold til nuværende og fremtidige behov
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af afsnit, afdelinger og specialer

 

Vi tilbyder

  • Et individuelt tilpasset on-boarding program med let adgang til faglig sparring og mulighed for mentor ordning 
  • Faglig og personlig kompetenceudvikling og uddannelse
  • En afdeling der vægter faglighed, arbejdsmiljø og det kollegiale samvær højt
  • Et engageret og kompetent personale der er vant til en høj grad af selvstændighed og som efterspørger og trives med faglig udvikling
  • Mulighed for at påvirke og udvide ledelsesrummet i tæt samarbejde med de centrale funktioner i afdelingen

 

Om afdelingen

Infektionssygdomme er en afdeling der forebygger, diagnosticerer, behandler og plejer patienter med feber, smitsomme sygdomme og/eller immundefekter. 

Vi er en afdeling der vil patienten det bedste ud fra patientens perspektiv. Derfor er vi optaget af patientinddragelse med patienternes behov i centrum. Ydermere er vi optaget af vores arbejdsmiljø og kollegialitet samt vores værdier, herunder faglig dygtighed, dialog, kreativitet i opgaveløsningen, sammenhold, sammenhængskraft og en stærk medmenneskelig ordentlighed.

 

Afdelingen består af et sengeafsnit med 22 sengepladser, heri er der 11 almindelige slusestuer, 4 højisolationsstuer samt almindelige sengestuer, vores klinik som varetager ambulante patientforløb og vores forskningsenhed. 

 

Infektionssygdomme har ansat 125 medarbejdere der er fordelt på blandt andet læger, sygeplejersker, sekretærer, stabsmedarbejdere og forskere.

 

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. 

 

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Sigrid Rasmussen, tlf. 2921 8155. 

 

Din ansøgning 

Din ansøgning indeholdende skal være os i hænde senest 17. februar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 26. februar 2025.   

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledende lægesekretær
Aarhus
Ledende lægesekretær
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Retmedicinsk radiograf til Institut for Retsmedicin

    Fuldtid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Har du en stærk lederprofil, gode relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde bredt med kliniske afdelinger på AUH, med det gode patientforløb i fokus, så er muligheden her. 1. marts 2025 elle... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Klinisk sygeplejespecialist til Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien Retspsykiatrisk Afdeling søger en engageret og dynamisk klinisk sygeplejespecialist, som ønsker at bidrage til udviklingen af ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Deltid

    Emma Gads Gade 4, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job