1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Holbæk

Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til spændende endoskopiafsnit pr. 1. april 2025

Fuldtid

Permanent

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2836292
|
Indrykket for 2 dage siden

6 gode grunde til, at du skal være vores nye sundhedsadministrative koordinator-/lægesekretærkollega i Kirurgisk Afdeling

  • Du kan se dig selv på en afdeling, hvor der er højt til loftet, god stemning og et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Du har lyst til at være en del af en meget værdsat faggruppe i Kirurgisk Afdeling.
  • Du kan godt lide, at det går stærkt i hverdagen – både opgavemæssigt, men også i den faglige udvikling.
  • Du trives i en udfordrende hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du ikke kommer til at kede dig.
  • Du har det godt med varierende opgaver.
  • Du kan ikke lade være med at deltage aktivt i forandringsprocesser.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og arbejdstiden mellem kl. 7.45-15.45 mandag til fredag.

Vi har en synlig ledelse og kolleger, der vægter socialt samvær højt. Der er plads til at grine sammen frokoststuen, og vi er ved at planlægge flere sociale arrangementer i 2025, f.eks. spisning sammen efter sekretærmøde. Derudover har vi spændende temadage og sjove julefrokoster/sommerfester.

Du bliver en del af et hold på 12 lægesekretærer og aktuelt to SAK-studerende, der hjælper med weekend- og helligdagsvagter på sengeafsnittet. Vi er fordelt på kirurgisk-gynækologisk sengeafsnit, kirurgisk ambulatorium og endoskopiafsnit. Alle tre afsnit er travle på hver deres måde, men fælles for dem alle er, at der trods travlhed er en god stemning og et fantastisk tværfagligt samarbejde.

Til endoskopiafsnittet søger vi nu en ny kollega.

Endoskopiafsnittet er et specialiseret og ikke helt almindeligt ambulatorium, idet vores patienter er ”Epic-indlagte”. Vi operationsbooker derfor på Snapboardet og bruger statustavlen til overblik. I endoskopiafsnittet foretages der kikkertundersøgelser af bl.a.:

  • Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi)
  • Tyktarm (koloskopi)
  • Endetarm (Sigmoideoskopi)
  • Galdegangene (ERCP)

Afsnittet modtager ca. 40 patienter hver dag, og vi har mange daglige telefonopkald. Derfor skal du trives med patientkontakt.

Vores fornemmeste opgave er at give patienterne og de pårørende den bedste service og oplevelse i vores afdeling.
Vi har en essentiel rolle i sikring af patientrettigheder, den mest optimale drift og korrekt registrering af patientforløb. Vi har mange forskellige patientkategorier i endoskopiafsnittet - cancerpakker, maksimale ventetider, patienter i kontrolforløb og udrednings- og screeningspatienter.

Vi arbejder selvstændigt i teamet, dvs. du sammen med os får en høj grad af frihed til at tilrettelægge det daglige arbejde, selvfølgelig med mulighed for sparring med og hjælp fra ledelsen.

Du skal have lysten til at deltage aktivt i afdelingens forandrings- og udviklingsprocesser, og du forventes at tage medansvar for din egen faglige og personlige udvikling.

Det er et krav, at du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Sundhedsplatformen og registrering af patientforløb. Det vigtigste for os er dog at finde den helt rigtige kollega til vores team.
Uanset hvor meget erfaring du har, planlægger vi en grundig introduktion og individuelt tilpasset oplæring. Du vil også få tilknyttet en mentor.
Efter endt oplæring vil der være mulighed for hjemmearbejdsdage, hvis du ønsker det.

Arbejdsmiljøet er vi meget opmærksomme på og prioriterer det højt – bliv en del af teamet og vær med til at præge det, da et sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Lyder ovenstående som nogle værdier, du kan nikke genkendende til, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Samtaler vil finde sted i mandag og tirsdag i uge 9. Tidspunktet aftaler vi nærmere.

Hvis du bare må høre mere om denne stilling

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, eller har du lyst til at kigge forbi til en uformel snak og et besøg i endoskopiafsnittet, er du velkommen til at kontakte vores ledende lægesekretær/SAL Lene Jelsbak Ottosen på telefon 2492 2242 eller på mail, [email protected]

Du kan finde afdelingen på Instagram - søg efter: kirurgiskafdholbaek

Vi glæder os til at høre fra dig.

Christina og Mette – dine fremtidige kolleger i endoskopiafsnittet

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Holbæk
Koordinator
Sjælland
Kontor og administration
Holbæk
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Støtteforeningen for Uddannelses- og Kulturhuset Ahlgade 3F

    Vi søger en koordinator til ungeprojekt

    Fuldtid

    Isefjords Alle 5, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job