Sundhedsdiplomat til Danmarks ambassade i London Vil du arbejde med sundhedsdiplomati og være med til at styrke den danske Life Science industri og internationalt myndighedssamarbejde? Så kan du blive vores kommende sundhedsfaglige sektorekspert på den danske ambassade i Storbritannien.
Opgaver og ansvar Med afsæt i regeringens nye strategi for Life Science ønsker Udenrigsministeriet at styrke
indsatsen med at fremme danske virksomheders eksportmuligheder på markeder med væsentligt
eksportpotentiale bl.a. gennem styrkede samarbejdsrelationer med udenlandske sundhedsmyndigheder.
Som sundhedsfaglig sektorekspert på ambassaden i London skal du arbejde som brobygger mellem de britiske og danske myndigheder, Life Science industrien samt andre relevante aktører fra økosystemet.
I tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og med udgangspunkt i danske styrkepositioner på sundhedsområdet, skal du facilitere samarbejde med Storbritanniens sundhedsmyndigheder med henblik på at styrke rammevilkårene i sektoren og bidrage til at skabe opmærksomhed om danske tilgange og løsninger på udfordringer og potentialer i landet. Du skal gennem dette arbejde bidrage til at øge eksportmulighederne for danske sundhedsvirksomheder på markedet og derved være med til at indfri det store vækstpotentiale.
Du er det sektorfaglige bindeled mellem Danmark og Storbritannien og vil skulle lede sundhedsteamet i ambassadens afdeling for handel og økonomisk diplomati i samarbejde tæt med Invest in Denmark og Public Diplomacy kolleger. Hovedopgaven består i at videreudvikle det strategiske samarbejde med det britiske sundhedsministerie, NHS England og de skotske myndigheder, hvor danske styrkepositioner, teknologier og løsninger er relevante og kan bidrage til at øge produktiviteten og løse nationale sundhedsudfordringer. Fokus vil være på fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen og hospitaler, kronikerområdet og forebyggelse, og ikke mindst innovative teknologiers rolle i at bidrage til bedre patientforløb, behandlingstilbud og den økonomiske vækst. Du vil dermed skulle beskæftige dig med en bred vifte af sundhedsfaglige områder.
Hvem er du? - Relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad
- Erfaring fra offentlig sundhedsmyndighed eller sundhedssektoren
- Solidt netværk i den danske Life Science og sundhedssektor
- En dygtig netværker, som kan bygge bro mellem offentlige og private aktører
- Solide analytiske evner og god politisk forståelse
- Resultat- og løsningsorienteret mindset, proaktiv og effektiv
- Erfaring med strategisk forretningsplanlægning / projektledelse
- Samarbejdsorienteret med interesse i og vilje at gå forrest
- Engelsk på minimum C1 niveau
Organisatorisk placering Den danske ambassade i London.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 31. december 2027 med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Det er en forudsætning for udsendelse, at du er skattepligtig i Danmark og lønnen vil være skattepligtig i Danmark.
Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist og kontakt Ansøgningsfristen er
mandag den 2. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Du søger under ”Job” på
www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på
www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent i Udenrigsministeriet Joan Hentze
[email protected], +4533920000 eller chefkonsulent, Lægemidler & Internationale forhold i Indenrigs & Sundhedsministeriet Trine Bargsteen
[email protected], +457226900 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink,
[email protected], +4533920288.
Du kan læse om the Trade Council på www.tradecouncil.dk. og om ambassaden på
storbritannien.um.dk.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet. Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk. The Trade Council (TC) der er en integreret del af Udenrigsministeriet åbner dørene for dansk erhvervsliv til markeder verden over. Som medarbejder i TC har du en international hverdag i krydsfeltet mellem erhvervsliv og diplomati. Derved skaber du merværdi for Danmark og baner vejen for international vækst i dansk erhvervsliv. TC har bl.a. over 250 eksportrådgivere, der arbejder på Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer i over 70 lande, hertil 7 innovationscentre.