1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Odense
UDLØBET

MILJØSTYRELSEN

Sundhedsfaglig AC-medarbejder til risikovurdering af biocider (2-årig stilling)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2748290
|
Indrykket for 60 dage siden
Brænder du for at udføre sundhedsfaglig risikovurdering af kemiske stoffer? Har du samtidig flair for struktur, og forvaltning og trives med skarpe deadlines? Så har vi måske jobbet til dig i Miljøstyrelsens enhed Kemikalier & Biocider.

Opgaver i enheden og organisering
Kemikalier & Biocider (K&B) arbejder for at beskytte miljø og sundhed gennem regulering af kemikalie-, biocid- og genteknologiområdet. Enheden består af ca. 50 medarbejdere. Vi er organiseret med et chefteam på to kontorchefer og tre funktionsledere. Vores opgaver spænder bredt og omhandler herunder godkendelse af biocider og forskning og produktion med genmodificerede organismer. Derudover arbejder vi med vurdering og reguleringer iht. EU's største generelle kemikaliereguleringer (REACH og CLP) og fastsætter grænseværdier i vand og luft mv. Endelig indebærer kontorets opgaver en stor forbrugerrettet indsats, herunder kortlægning og risikovurderinger af kemikalier i forbrugerprodukter.

Godkendelsesopgaverne løses sammen med miljøfaglige kolleger, jurister og administrative medarbejdere og specialister i effektivitet og kemiske egenskaber. Vi har en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, som er præget af høj faglighed, arbejdsglæde, faglig sparring og godt humør.

Vi søger kolleger til disse opgaver
Vi søger en toksikolog til sundhedsfaglige vurderinger af biocider. Dine opgaver bliver vurdering af ansøgte produkters sundhedsmæssige effekter for mennesker og husdyr. Du skal på baggrund af en ansøgning fra en virksomhed vurdere produkternes iboende egenskaber ud fra de indsendte studier, og foretage en sundhedsmæssig klassificering og en risikovurdering for de specifikke anvendelser samt fastsætte risikobegrænsninger, der bidrager til en sikker anvendelse. Du skal også kommentere på andre landes produktvurderinger og vurderinger af aktivstoffer, kommunikation med ansøgere og myndigheder i EU er derfor en vigtig del af jobbet. I stillingen vil du, afhængig af erfaring på området, få mulighed for at indgå i arbejdet med at foretage sundhedsfaglige vurderinger af aktivstoffer og deltage i EU-ekspertgrupper.
Der er konkret tale om en 2-årig stilling i biocidgruppen.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet farmaceut, humanbiolog, dyrlæge, magister eller lignende.
  • Hvis du har erfaring med biocid- eller pesticidområdet eller kendskab til biocidanvendelser er det en fordel.
  • Har erfaring med EU- og regulatorisk arbejde.
  • Du har måske kendskab til eksponeringsscenarier, OECD test guidelines og EU's guidance dokumenter på området.
  • Du er effektiv, god til at skære opgaverne til og har et godt humør.
  • Du kan lide at samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund.
  • Du skriver godt på både dansk og engelsk og har også gerne administrativ erfaring.
Vi tilbyder
En stilling i et team med dygtige kolleger og med samarbejdsrelationer til andre enheder i Miljøstyrelsen. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden. Stemningen er uhøjtidelig med en omgangstone, der er direkte og præget af både humor og respekt.

Vi forventer desuden, at du er nysgerrig, omstillingsparat, dynamisk og arbejdsom. Du trives med mange opgaver, hvor nogle vil være rutineprægede, andre kræve fordybelse og analytisk sans.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Indplacering kan evt. ske som chef- eller specialkonsulent, i så fald vil ansættelse også være i henhold til Miljøstyrelsens lokalaftale for konsulenter.

Tjenestestedet vil være i Odense C på Tolderlundsvej 3. Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotta Wallensten på tlf. 2267 8304.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den 10. november 2024. Vi planlægger at holde samtaler den 15. og 18. november 2024.

Du kan forud for eller efter en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-medarbejder
Syddanmark
AC-medarbejder
Odense
Toksikolog
Syddanmark
Toksikolog
Odense

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    AC-fuldmægtig til understøttelse af en række forskningsprojekter

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ejlskovsgade 3A, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job