1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Klostergårdens Plejehjem

Sundhedsfaglig vagtplanlægger til det hyggelige og moderne plejehjem Klostergården på Østerbro

Fuldtid

Permanent

Strandvejen 91c, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2719257
|
Indrykket for 1 dage siden

Genopslag

Er du både nysgerrig og rummelig? Kan du stille de rigtige spørgsmål, så planlægningsopgaven skaber værdi for driften? Har du mod på spændende og varierede opgaver? Så er det måske netop dig, vi søger!

Vi søger en ny kollega, der kan finde de kreative løsninger, som får planerne til at gå op samt løse andre administrative opgaver. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage, og vi forstiller os, at du arbejder mellem 32 og 37 timer om ugen. 

Som vagtplanlægger skal du kunne arbejde selvstændigt og være åben for nye opgaver og idéer. Du har gerne en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund, og du har måske også erfaring med vagtplanlægning, overenskomster og arbejdstidsregler på det døgndækkende område.

Vi tilbyder til gengæld et udfordrende og udviklende arbejde i en organisation med fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et stærkt og varmt kollegaskab, og vi har det fælles mål, at det skal være inspirerende at gå på arbejde.

Skab samarbejde, struktur og gode forløb
Din primære opgave bliver i samarbejde med afdelingslederne at sikre en fremadskuende og effektiv vagtplanlægning, der er i overensstemmelse med arbejdstidsregler og overenskomster.

Du skal have det overordnede overblik over vagtplanerne og kunne støtte afdelingslederne i bedst mulig planlægning og optimalt ressourceforbrug samt kontrollere at ferie, afspadsering etc. bliver afholdt rettidigt.

Desuden vil du komme til at varetage forefaldende administrative opgaver fx i forbindelse med indflytning, bestillinger etc.

Vi håber derfor, at du kan sige ”ja” til disse udsagn

  • Jeg er god til at kommunikere og samarbejde på tværs og kan gå i dialog med både ledere og medarbejdere på en god og imødekommende måde
  • Jeg er struktureret og detaljeorienteret, når jeg løser administrative opgaver med stor betydning for ressourceplanlægning og økonomi
  • Jeg er rutineret it-bruger, og jeg kan hurtigt sætte mig ind i nye systemer og devices – fx Københavns Kommunes vagtplanlægningssystem (KAS) og CURA

Udover ovenstående opgaver vil du få andre koordinerende opgaver alt efter dit timetal, ønsker og kompetencer. Det kunne være som it-ansvarlig, arbejdsmiljøkoordinator eller lignende.

Om hverdagen på Klostergården
Klostergårdens Plejehjem er et selvejende plejehjem, som blev indviet i 2020. Plejehjemmet er nybygget og ligger ved siden af det tidligere Sankt Joseph Kloster, der nu er indrettet til seniorbofællesskab. Plejehjemmet ligger på Strandvejen tæt på Øresund, omkranset af en dejlig have og med bus til døren. 

Som vagtplanlægger hos os bliver du en del af et hyggeligt og moderne plejehjem. Vi har 89 boliger fordelt på fire etager, og vores fællessal er nu et smukt kulturrum, som danner rammen om daglige aktiviteter, såvel som koncerter, filmaftener og meget andet. 

Vi er fagligt ambitiøse og løfter i flok om det fælles mål; at vi sammen yder en god indsats for et trygt, værdigt og meningsfuldt liv for beboerne.

Læs mere om hverdagen hos os

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. 

Arbejdstiden er hverdage i dagtimerne og vi håber, du kan starte den 1. december 2024 – eller så snart du kan.

Yderligere oplysninger
Ring eller send en SMS til forstander Margit Lundager på 2966 9677, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest tirsdag den 8. oktober 2024
Vi holder løbende samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-ansvarlig
København
IT-ansvarlig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - IT-projekter

    Dygtig IT-projektleder, der forbinder forretningens behov med nye tekniske løsninger i Område for Digitalisering

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du blik for, hvordan implementering af tekniske løsninger kan skabe værdi for en bred og alsidig forvaltning? Kan du stille nysgerrige spørgsmål og udfordre konstruktivt? Og kan du drive IT-projek... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 33, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job