1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Holstebro
Nyt job

Center for Sundhed

Sundhedsfaglig konsulent til Sundheds- og Ældreområdet

Fuldtid

Permanent

Stationsvej 35, 7500 Holstebro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840187
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til at udvikle og implementere sundhedsfaglige indsatser, der gør en forskel for borgerne i Holstebro Kommune? Og brænder du for at skabe sammenhæng i det nære sundhedsvæsen? Så er det dig, vi søger!

Om stillingen
Vi søger en sundhedsfaglig konsulent, der skal bidrage til udviklingen og implementeringen af målrettede indsatser på tværs af sundheds- og ældreområdet. Dit arbejde understøtter vores fælles kerneopgave:
"I Sundhed og Ældre samarbejder vi med borgeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse."

Med den nye Ældrelov og den kommende Sundhedsreform, så står vi over for en spændende forandringsproces, og du får en central rolle i at omsætte strategier til praksis.

Din arbejdsplads
Du bliver en del af afdelingen Kvalitet, Udvikling og Uddannelse, der understøtter hele sundheds- og ældreområdet i Holstebro Kommune. Her får du 18 dygtige og engagerede kollegaer med forskellige faglige kompetencer.

Du vil arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og i sygeplejen. Opgaverne vil spænde bredt, men vores primære fokus vil de kommende år være på at lykkes med implementeringen af den nye ældrelov og den kommende sundhedsreform i samarbejde med en række samarbejdspartnere. Samtidig skal der udvikles en ny styringspraksis på tværs af organisationen. En praksis, der skal tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, autonomi og tid til omsorg og nærvær.

I Holstebro Kommune arbejder vi med forbedringsmodellen, hvor vi udvikler nye løsninger gennem små, praksisbaserede skridt. Vi er samtidig i Holstebro kommune optaget af at implementeringen også foregår sammen med de medarbejdere, der kommer i borgernes hjem. Derfor vil der være opgaver, der skal løses ude – og i tæt samarbejde med bl.a. terapeuter, sygeplejersker og SOSU-personale. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde for at sikre høj faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø

Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet arbejde med
  • Udvikling, implementering og udbredelse af tværfaglige teams.
  • Ansvar for kommunens hygiejneindsats.
  • Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.
  • Kvalitets- og forbedringsarbejde.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Understøttelse af centerområder i forhold til ny lovgivning og reformer
  • Udarbejdelse af puljeansøgninger og politiske sagsfremstillinger.

Din profil
Vi søger en kollega, der har en sundhedsfaglig baggrund og erfaring med implementering af nye tiltag, gerne i forbindelse med lovgivning. Vi lægger vægt på dine relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper og ledelsesniveauer.

Du
  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og solid praktisk erfaring.
  • Har en kandidat-/masteruddannelse eller lignende (en fordel, men ikke et krav).
  • Har erfaring med projektledelse og/eller forbedringsarbejde.
  • Har indsigt i rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Arbejder analytisk og struktureret med både drifts- og udviklingsopgaver.
  • Er en teamplayer, der er tillidsskabende, åben og imødekommende.
  • Kan navigere på tværs af fagområder og forstå forskellige perspektiver – både faglige, personlige og politiske.
  • Har energi, vedholdenhed og initiativ til at sikre implementering af udviklingsinitiativer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025.
Arbejdsstedet er Center for Sundhed i Holstebro, men da mange opgaver er decentrale, er det en fordel at have egen bil.

Ansøgningsfrist
20. februar 2025
1. samtale: 24. februar 2025
2. samtale: 26. februar 2025

Har du spørgsmål?
Kontakt konsulent Thea Bertram Flæng på telefon 51 18 28 31 eller leder af ”Kvalitet, Udvikling og Uddannelse” Karen Aaberg Markussen på telefon 25 76 90 68.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sundhedsfaglig Konsulent
Holstebro
Sundhedsfaglig Konsulent
Midtjylland
Sundhed
Holstebro
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Sundhedscenter og forebyggelse

    Demenskonsulent til Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse

    Fuldtid

    Stationsvej 33a, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Thorsvej 65, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Knud Rasmussens Vej 16, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Thorsvej 65, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job