1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Slagelse

Region Sjælland

Sundhedsfaglig projektleder til Skills Stations på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og Psykiatrien i Region Sjælland

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2716276
|
Indrykket for 3 dage siden

Stærkt samarbejde mellem somatik og psykiatri. Er det lige noget for dig?

To-årig projektansættelse fordelt mellem Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og Psykiatrien med mulighed for efterfølgende forlængelse.

Skills Stations - en regional strategisk indsats i Region Sjælland
I Region Sjælland vedligeholder og udvikler vi kompetencer blandt andet via Skills Stations. Skills Stations har til formål at kompetenceudvikle vores medarbejdere for at understøtte høj faglig kvalitet i patientforløbene, hvor sundhedsfaglig virksomhed udføres med udgangspunkt i instrukser, kliniske vejledninger, evidens og ”best practice”. Skills Stations medvirker til, at vi kan møde de nuværende og fremtidige behov hos patienterne. med øget faglighed i relation til arbejdsopgaver i de enkelte afdelinger. Desuden medvirker Skills Stations til at forebygge utilsigtede hændelser, at rekruttere og fastholde medarbejdere samt at sikre tryghed i både basale og specialespecifikke sundhedsfaglige kompetencer.

Til projektansættelsen søger vi en sundhedsfaglig projektleder på diplom-, master- eller kandidatniveau, som skal arbejde ligeligt på tværs af Psykiatrien og Slagelse Sygehus.
Som projektleder skal du indgå i den eksisterende regionale projektledergruppe for Skills Stations. Projektledergruppen vil efter din ansættelse bestå af en lokal projektleder fra henholdsvis NSR/Psykiatrien, Sjællands Universitetshospital Køge/Roskilde og Nykøbing Falster samt Holbæk Sygehus. Projektlederne understøtter hinanden i facilitering af nye specialer og udvikling af konceptet. Derudover består projektledergruppen af en regional administrativ koordinator, der understøtter projektledergruppen.

Der er højt til loftet i den regionale projektledergruppe for Skills Stations, hvor miljøet er inspirerende og fagligt stærkt, da alle i gruppen har forskellige baggrunde og kompetencer inden for både det sundhedsfaglige og det akademiske felt.

Om stillingen
Som lokal projektleder skal du blandt andet:

  • Have et tæt og stærkt samarbejde med specialerne i Psykiatrien og på Slagelse Sygehus.
  • I et tæt regionalt samarbejde opstarte og facilitere nye specialer to-tre gange årligt.
  • Sikre intern promovering og vidensdeling vedrørende Skills Stations.
  • Implementere, udvikle og vedligeholde Skills arkiv samt projekt- og procesplaner.
  • Understøtte nyfaciliterede specialer i afvikling af kompetencedage.
  • Udvikle og afholde Train the Trainer.

Stillingen er delt mellem NSR Administration og Psykiatriledelsens stab, og du vil derfor færdes på tværs af matriklerne. Formelt vil du ansættes ved nærmeste leder Jonas Balslev Grage, kvalitetschef i Psykiatrien.
Desuden skal du forvente arbejdstid på de øvrige sygehuse i Region Sjælland og i Regionshuset i Sorø, ved facilitering af specialer samt anden mødeaktivitet. Det er derfor vigtigt, at du trives med vekslende arbejdssteder.

Om dig
I dine opgaver som lokal projektleder for Skills Stations har vi brug for dine færdigheder inden for pædagogik og formidling. Det er vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og kan kommunikere professionelt med klinikere, såvel som ledere på forskellige niveauer.
Du skal kunne trives med løse opgaveender og befinde dig godt i et koncept, som konstant er i fremdrift.

Det er vigtigt, at du:

  • Har personlig gennemslagskraft.
  • Har sundhedsfaglig indsigt.
  • Kan facilitere workshops.
  • Evner at skabe sammenhæng og overblik.
  • Har en både samarbejdsorienteret og selvstændig tilgang til opgaveløsningen.
  • Har gode IT-kompetencer.
  • Kan agere i feltet mellem det lokale og regionale niveau.
  • Arbejder systematisk og fokuseret.
  • Kan håndtere og overskue større mængder information og materiale.
  • Har blik for projektstyring, udarbejdelse af projektbeskrivelser samt kan drive processer.

Yderligere information om Skills Stations
Skills Stations er et koncept, som er indkøbt fra Boston i 2015. Formålet er at sikre vedligehold af fagspecifikke kompetencer hos medarbejdere i Region Sjælland.

Se desuden: Kompetencedage/skillsdage for personale i Region Sjælland

Supplerende læsning

A Framework for Standardizing Emergency Nursing Education and Training Across a Regional Health Care System: Programming, Planning, and Development via International Collaboration - ScienceDirect

Ansøgningsfrist
Søndag d. 13. oktober 2024. Der afholdes første ansættelsessamtale i uge 43 og eventuelt anden samtale uge 44.
Stillingen er en 2-årig projektansættelse på fuld tid og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse
1. december 2024.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte:
Dorthe Juul (sygeplejefaglig vicedirektør, Psykiatrien) via tlf. +45 29 29 10 87 eller mail: [email protected]
Gitte Juul Hansen (projektleder, SUH, Køge/Roskilde) via tlf. +45 28 62 48 49 eller mail: [email protected]
Pia Greel Jensen (projektleder, Holbæk Sygehus) via tlf. +45 29 44 15 26 eller mail: [email protected]
Brian Conradsen Skov (projektleder, SUH, Nykøbing F.) via tlf. +45 42 71 19 68 eller mail: [email protected]
Katrine Belling Lorenzen (administrativ koordinator) via tlf. +45 30 62 97 99 eller mail: [email protected]

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Slagelse
Projektleder
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    DMR A/S

    DMR søger en medarbejder til vores afdeling for bygningsundersøgelser på Sjæland

    Fuldtid

    Karolinevej 17, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 13 dage siden

    Motiveres du af en afvekslende hverdag på byggepladsen, og er du parat til at håndtere dine egne ansvarsområder som en del af et erfarent projektteam? Store og små anlægsopgaver Aarsleff er en af Danm... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Karolinevej 17, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job