1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte

Københavns Kommune - Neurorehabilitering - Kbh - Døgnafdeling 1. sal

Sundhedsfaglig studerende med interesse for rehabiliteringsforløb til Neurorehabilitering – Kbh (timelønnede afløsere)

Deltid

Tidsbegrænset

Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2887637
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du nysgerrig på rehabiliteringsforløb indenfor hjerneskadeområdet? Så har du nu muligheden for det i landets største kommune. 

Neurorehabilitering – Kbh søger studerende som afløsere til at understøtte centret i at levere rehabiliterende indsatser af høj faglig kvalitet. Du kan få både dag- og aftenvagter – du har selv indflydelse på, hvilke og hvor mange vagter, du ønsker. 

Vi tilbyder 

  • Spændende og afvekslende opgaver i et tværfagligt spændingsfelt med opgaver på et højt fagligt niveau 
  • Et tæt samarbejde på tværs af fagligheder  
  • En inspirerende og bred samarbejdsflade – både på centret, på tværs i kommunen og med hospitalerne 
  • Et arbejdsmiljø med fokus på videndeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde 
  • En arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for vores borgere 

Om stillingen 
Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med både sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, diætister, audiologopæder og neuropsykologer. 

Sammen med dine kollegaer vil du blandt andet bidrage til den sundhedsfaglige indsats, som tager udgangspunkt i borgernes behov og sikre, at alle borgere forsvarligt kan behandles på centret, at deres forløb er velkoordinerede, at der arbejdes helhedsorienteret og evidensbaseret.  

Dine opgaver                         

  • At arbejde i et tæt tværfagligt team  
  • At indgå i den daglige personlige pleje af borgerne 
  • At arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende  
  • At være deltagende før, under og efter måltider

Vores forventninger  

  • At du er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse 
  • At du har lyst til at lære om og tage del i den daglige personlige pleje af borgerne 
  • At du har interesse for og/eller erfaring med områderne neurologi og rehabilitering 
  • At du har gode formidlingsevner og veludviklede pædagogiske kompetencer 
  • At du er fagligt nysgerrig, proaktiv ift. at opsøge viden og reflekterende over for egen og andres praksis 
  • At du har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kolleger og ledelse

Om Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Centret har ca. 190 medarbejdere og ledere med forskellig tværfaglig baggrund.

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, således de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling samt døgntilbud.  

Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.  

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Stillingerne er med start snarest muligt.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder fra døgnafdeling 1. sal Sys Riffensdal på 24 21 10 57.  

Søg via linket senest ondag den 30. april 2025
Vi holder samtaler løbende. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
Gentofte
Studerende
Hovedstaden
Afløser
Gentofte
Afløser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fysio Bootcamp ApS

    Fysioterapeut/studerende søges til trænings koncept i Charlottenlund, København

    Deltid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Mesterlodden 5, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job