1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsfaglige akademikere til vurdering af lægemiddelsikkerheden på europæisk niveau

Fuldtid

Permanent

Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2658605
|
Indrykket for 67 dage siden
Vil du være med til at gøre en forskel for patienterne gennem overvågning af lægemiddelsikkerhed? Og har du lyst til at arbejde i en sektion, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er i højsædet? Så er du måske vores nye kollega i enheden for Lægemiddelovervågning.

Om sektionen Lægemiddelovervågning EU

Du vil høre under sektionen Lægemiddelovervågning EU, som er en del af enheden for Lægemiddelovervågning.

I Lægemiddelovervågning EU er vores primære opgave at evaluere lægemiddelsikkerheden gennem bl.a. evaluering af bivirkningsindberetninger fra hele verden og studier af lægemidler. Vi har et stort fokus på patientsikkerhed, og vi bidrager til, at lægemiddelsikkerhed og informationer til patienter og sundhedsprofessionelle indenfor EU altid følger den nyeste viden på området. Samarbejdet i den Europæiske Bivirkningskomite (PRAC) er i centrum i vores daglige arbejde, og vi arbejder tæt sammen med andre europæiske lægemiddelmyndigheder om at sikre en høj standard for lægemiddelsikkerheden.

Vores sektion arbejder med en høj grad af faglighed, mulighed for både fordybelse og afvekslende arbejdsopgaver og med hele spektret af lægemidler. Dette giver et stort potentiale for at udvikle sig fagligt i samarbejdet med dygtige kolleger.

Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Dine primære arbejdsopgaver

Dit overordnede arbejde består i at vurdere sikkerheden af markedsførte lægemidler. Dine specifikke opgaver vil afhænge af dit fremtidige team, men vi arbejder bredt med lægemiddelovervågning og nogle af opgaverne i sektionen er følgende:

  • I samarbejde med dine kollegaer at vurdere de sikkerhedsrapporter (Periodic Safety Update Reports (PSUR)), som virksomheder udarbejder for godkendte lægemidler
  • Detektere signaler baseret på data i den europæiske bivirkningsdatabase, EudraVigilance
  • Vurdere sikkerhedssignaler på EU-niveau
  • Vurdere den overordnede benefit/risk-balance for lægemidler og tage stilling til, om der skal iværksættes yderligere tiltag for at sikre en positiv benefit/risk-balance
  • Vurdere Risk Management Planer (RMP) og Post Authorisation Safety Studies (PASS)
  • Understøtte formidling af sikkerhedsinformation til sundhedsprofessionelle, fx via Direct Healthcare Professional Communication (DHPC)
Din hverdag hos os

Du bliver en del af en dynamisk sektion med ca. 32 medarbejdere, som er opdelt i to teams: Team Benefit/Risk Evaluering & Risikostyring og Team EU Signalstyring & Risikohåndtering. Begge teams søger nye medarbejdere. Med nysgerrighed og fagligt engagement vurderer vi sikkerheden ved lægemidler på vegne af hele EU. Du får derfor en vigtig rolle i at sikre, at information om lægemidler, risikovurdering af lægemidler og studier vedrørende lægemiddelsikkerhed er til størst mulig gavn for både læger, patienter og borgere i hele EU.

Du får stor indflydelse på eget arbejde, da arbejdet er organiseret i medstyrende faglige grupper. Faglig sparring inden for og på tværs af grupperne er en del af hverdagen, da arbejdet kvalitetssikres af en kollega. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, stærkt fagligt engagement, humor, hjælpsomhed og gensidig respekt. Der er en tydelig forventning til, at du er i stand til at planlægge din tid, så du når i mål med opgaven inden for tidsrammen.

Hos os er det vigtigt med en god start. Du vil derfor få en "buddy" samt en omfattende introduktion til både de konkrete arbejdsopgaver, vores teams, sektion og hele Lægemiddelstyrelsen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en sundhedsfaglig akademisk uddannelse med et betydeligt medicinsk indhold, som fx humanbiolog, biomediciner, medicin med industriel specialisering, farmaceut, læge eller dyrlæge.

Erfaring inden for lægemiddelovervågning (pharmacovigilance) og/eller det regulatoriske arbejde med lægemidler er en fordel.

Som person ser vi gerne, at du som én af vores nye kollegaer:

  • er motiveret for tværfagligt samarbejde og er god til at skabe nye relationer
  • kan håndtere fagligt komplicerede problemstillinger og udtrække det essentielle
  • kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
  • kan balancere fordybelse i faglige problematikker med overholdelse af tidsfrister
  • trives med at koordinere med samarbejdspartnere og at arbejde ud fra vejledninger og guidelines
Vi lægger vægt på, at du trives i et stærkt fagligt arbejdsmiljø, er en god sparringspartner sammen med dine kollegaer, har et godt humør og trives i en afvekslende hverdag. Du værdsætter indflydelse på eget arbejde og forstår at planlægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med andre, så vores deadlines til det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, overholdes.

Det er vigtigt for os, at du som ansat i Lægemiddelstyrelsen har det godt, og at du kan gå glad på arbejde og hjem igen. Derfor har vi også fokus på work/life-balance, så dit arbejds- og privatliv kan gå op i en højere enhed. Hos os har du frihed til at vælge, hvordan du klarer dine arbejdsopgaver og i den sammenhæng mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, der er præget af stor faglighed og internationalt samarbejde, og som gør en forskel for patienter og sundhedsprofessionelle i hele EU
  • Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger med en god teamånd får mulighed for at anvende netop din specialiserede viden
  • En arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder og sociale aktiviteter
  • Mange fagligheder og aldre samlet under ét tag, hvilket giver en dynamisk hverdag
Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Stillingerne er faste stillinger på fuld tid, som er til besættelse fra 1. oktober 2024.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til akademisk medarbejder Ida-Marie Holm Henriksen på tlf. 23807541 (uge 28 og 29), akademisk medarbejder Aviaja Ammentorp på tlf. 29398853 (fra uge 30) eller sektionsleder Louise Wenzel-Petersen på tlf. 23744117 (uge 28 og 29).

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsdatastyrelsen

    Vil du fremtidssikre den digitale sundhedsstruktur, eller brænder du et digitalt EU?

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job