1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Langeland

Beredskabscentre - Holmegård

Sundhedsplejersker til Center Holmegård

Deltid

Tidsbegrænset

Gulstavvej 7P, 5935 Bagenkop, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798352
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du være med til at støtte børn og deres familier i udfordrende livssituation og være med til at skabe en tryg og sund opvækst for børnene? Så skal du slå til og søge jobbet som sundhedsplejerske på Center Holmegård. 

Som følge af de seneste politiske tiltag i kølvandet på begivenhederne i Syrien har udlændingemyndighederne besluttet, at alle asylsager for personer fra Syrien sættes i bero. Derfor genåbner vi center Holmegård til indkvartering af asylansøgere fra Syrien, i første omgang enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen. 

Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse, afhængig af udviklingen i de politiske beslutninger vedrørende denne gruppe af asylansøgere. 

Vi søger en eller to sundhedsplejersker til vores klinik på centret.

 

Hvad indebærer jobbet?

Ingen af dagene i sundhedsklinikken er ens, og du vil opleve en arbejdsdag præget af både faglige udfordringer og meningsfulde øjeblikke. Her er et udpluk af konkrete opgaver i stillingen:

  • Sundhedsscreening af børn og unge
  • Levering af opfølgende sundhedsydelser til nyfødte
  • Sundhedssamtaler med børn – foreløbig småbørn men på sigt muligvis børn og unge op til 18-års alderen
  • Koordinering af sundhedsindsatser omkring familier, herunder samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

 

Du vil arbejde tæt sammen med centrets sygeplejersker og andre faggrupper. Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens vejledninger for sundhedsydelser til børn og unge, og vi bruger ADBB til at sikre en systematisk tilgang. 

Som sundhedspersonale gør vi en dyd ud af at sikre, at vi udfører vores opgaver i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed, og vi sparrer og samarbejder med vores virksomhedsansvarlige læge. 
 

Hvem er du?

Vi søger dig, der er:

  • Fagligt stærk – med en bred erfaring, især inden for arbejde med fysisk og psykisk sundhed i komplekse kontekster f.eks. som følge af krig, flugt, kulturelle påvirkninger 
  • Struktureret og fleksibel – du kan bevare overblikket, selv når opgaverne varierer, og det går stærkt
  • Nysgerrig og samarbejdsorienteret – du trives i tværfaglige teams og formår at skabe tillid blandt både kolleger og beboere, og du er vant til at samarbejde med eksterne aktører
  • Sprogligt og digitalt kompetent – du er stærk i skriftligt og mundtligt dansk (grundet dokumentationsarbejde), kan begå dig på engelsk og har flair for elektronisk journalføring

 
Erfaring med kulturel diversitet og kendskab til arabisk vil være er en fordel, men ikke et krav.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet sundhedsplejerske med dansk autorisation.

 

Hvad tilbyder vi?

  • Et meningsfuldt job – gør en konkret forskel for mennesker i udsatte positioner
  • Gode arbejdstider – mandag til fredag i dagtimerne
  • Et stærkt fællesskab – arbejd sammen med engagerede kolleger fra mange faggrupper
  • Udviklingsmuligheder – deltag i kurser, supervision og temadage, der styrker både dine faglige og personlige kompetencer

 

Læs om Røde Kors asylafdeling her

 

Generelle ansættelsesvilkår: Du bliver ansat efter overenskomst med DSR (staten)
Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer om ugen. Mulighed for deltidsansættelse kan drøftes.
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt efter nærmere aftale
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest


Sådan søger du

Du skal søge stillingen online via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]

Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og senest 12. januar 2025

Yderligere oplysninger: Vi har ekstraordinært travlt med opstart af centret, og centerleder Ulrik Pihl kan i et begrænset omfang besvare henvendelser på mail [email protected] 

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen

Ræk ud og vær med til at skabe et trygt og stabilt hjem for børnene og deres familier, som går en mere usikker tid i møde!


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sundhedsplejerske
Syddanmark
Sundhedsplejerske
Langeland
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Langeland

Andre job der minder om dette

    Beredskabscentre - Holmegård

    Sygeplejersker til Center Holmegård

    Deltid

    Gulstavvej 7P, 5935 Bagenkop, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Psykolog til Social og Beskæftigelse Social og Beskæftigelse består af flere myndighedsafdelinger i Langeland Kommune. Alle er placeret under centerområdet, Borger, Social og Arbejdsmarked. På området... Læs mere
    Langeland kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Sygehusvej 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    2 sundhedsplejersker med passion for hhv. kombineret sundhedsplejerskearbejde og sundhedspleje i skolen Stillingen er hhv. et et-årigt vikariat i en stilling i sundhedspleje i skolerne på 32 timer pr.... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job