1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Frederikssund

Sundhedsplejen

Sundhedsplejersker til Frederikssund

Fuldtid

Permanent

Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727964
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du være en del af vores fantastiske sundhedsplejerskegruppe i Frederikssund?

Sundhedsplejen i Frederikssund søger nye kollegaer med fleksibel ansættelsesdato mellem 1. december 2024 og 1. februar 2025 - efter aftale.

Efter en periode, hvor nogle har valgt at søge nye udfordringer, er der nu en unik mulighed for at få stilling i sundhedsplejen i Frederikssund.

Vi kan tilbyde dig
  • en spændende stilling i kombineret ordning med mulighed for at være tilknyttet en eller to mindre specialskoler
  • introduktion, som tager højde for erfaring
  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og et udviklende arbejdsfællesskab, hvor vi gør os umage hver dag
  • en arbejdsplads med plads til forskellighed og humor og en god professionel tone
  • en fast stilling, hvor du er selvtilrettelægger, så du har en høj grad af frihed i dit arbejde
  • ugentlige personalemøder, kollegial faglig sparring og fast supervision

Vi søger sundhedsplejersker der
  • finder glæde ved at indgå i et arbejdsfællesskab
  • brænder for høj faglighed, udvikling og kvalitet i sundhedsplejen
  • møder andre positivt og med god energi
  • kan lide at have ansvar og arbejder selvstændigt med en positiv tilgang til arbejdet
  • er god til at skabe relationer og arbejder med en anerkendende tilgang
  • kan planlægge sin egen dag, men også prioritere i opgaver, hvis der er behov for at hjælpe andre
  • erfaren såvel som nyuddannet - gerne med et dybdegående specialekendskab fra sin tid som sygeplejerske

Om os
Vi er 13 sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder og en leder.

Frederikssund er geografisk en stor kommune med både land og by tæt på skov og vand.

Det årlige fødselstal ligger på knap 400 børn. Vi har mange og forskellige skoler – store og små, kommune, special, fri og privatskoler.

Sundhedsplejerskerne er konsulenter i kommunens institutioner og deltager i Tværsteams både der og på skoleområdet.

Vi har netop gennemgået vores indskolingsundersøgelse og i samarbejde med fys/ergo fornyet og systematiseret den motoriske screening ved indskoling.

Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med skoler og dagtilbud i kommunen.

Sundhedsplejen har siden 2021 haft kontor på Frederikssund Hospital lige ved siden af jordemoderkonsultationen, og vi har udviklet et systematisk samarbejde med jordemødrene.

Tandplejen er netop flyttet ind på hospitalet, og vi påtænker et samarbejde om den tidlige indsats for tandsundhed.

Vi tilbyder som standard 6 besøg inden for første leveår til førstegangsfødende (5 besøg til flere gangs fødende) og graviditetsbesøg til henviste gravide. Hertil kommer ekstra besøg ved behov.
Både mor og far tilbydes screening for fødselsdepression, og vi har gruppetilbud til forældre med dette.

Vi holder åbent hus/ammevejledning hver tirsdag.

I samarbejde med biblioteket holder vi faglige oplæg på deres barselscafe, to sundhedsplejersker fungerer som far ambassadører, og vi har ”Fars legestue”.

Vi har sammen med andre afdelinger i kommunen gruppetilbud til børn som vokser op i familier med psykisk sygdom (Popcorn) og forældre som har udfordringer med forældreskabet (Cos-P)

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med familieafdelingen, og har mulighed for at aflægge fælles besøg med en forebyggelseskonsulent fra familieafdelingen efter behov. Desuden arbejder vi tæt sammen om vores sårbare familier, som er knyttet til familiehuset.

Over de sidste år har vi med succes gjort en indsats for at øge ammefrekvensen i kommunen, og har to sundhedsplejersker med IBCLC-certificering. Flere sundhedsplejersker opkvalificeres lige nu med mere uddannelse inden for amning.

Alle sundhedsplejersker er blevet uddannet i AIMS samt kursus om vold i nære relationer, flere af sundhedsplejerskerne har en narrativ uddannelse, en sundhedsplejerske er uddannet motorikvejleder og en uddannet inden for det sansemotoriske. I sommer blev en sundhedsplejerske færdiguddannet som søvnvejleder.

Vi bruger ADBB og alle sundhedsplejersker, som har ADBB uddannelsen er eller bliver opkvalificeret med ”Forstå din baby”. Vi har planlagt at uddanne en ADBB superviser i 2025.

Vi er med i Børneliv i sund balance (Bisb) under KL, Sød Balance under Fødevarestyrelsen og Hot studiet under Holbæk Hospital. Efter endt projektperiode med Hot studiet planlægger vi i sundhedsplejen at udvikle et nyt tilbud til børn og unge med overvægt i Frederikssund kommune.

Vi har netop fået midler fra Sundhedsstyrelsen til forskellig uddannelse og indsatser inden for nikotinområdet.

Vi er i det hele taget optaget af det stærke faglige fundament, udvikling og de gode tværfaglige relationer.

Det praktiske
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med DSR.

Det er et krav, at du har kørekort og egen bil til rådighed. Der ydes kørselsgodtgørelse.

Der er ansøgningsfrist den 22. oktober 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. eller 28. oktober 2024

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sundhedsplejen Bodil Marie Gjøl på telefon 51 15 91 82.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sundhedsplejerske
Frederikssund
Sundhedsplejerske
Hovedstaden
Sygeplejerske
Frederikssund
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rehabiliteringsafdelingen

    Koordinerende sygeplejerske til Rehabiliteringsafdelingen

    Fuldtid

    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nordhøj 4, 4050 Skibby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job