Sundhedsstyrelsen søger journalist eller presserådgiver med erfaring fra sundhedsområdet, der har lyst til at være med til at klæde fremtidens speciallæger på. Sundhedsstyrelsen opruster vores team af eksterne undervisere i ’Mediehåndtering og Presse’. Vi søger derfor en erfaren journalist eller presserådgiver med relevant kendskab til sundhedsvæsenet til at varetage undervisning i ’Mediehåndtering og Presse’ på Sundhedsstyrelsens kursus i ’Sundhedsvæsenets organisation og ledelse’.
Om kurset Kurserne i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL) er en kursusrække på tre kurser, som alle kommende speciallæger i Danmark skal gennemføre. Kursisterne er i gang med sidste halvdel af deres speciallægeuddannelse og har således typisk minimum 5 års klinisk erfaring fra sundhedsvæsenet, men en begrænset organisatorisk og administrativ erfaring, hvilket kurset derfor skal bidrage med viden om.
SOL 2 kurset afholdes af Sundhedsstyrelsen og omhandler sundhedsøkonomiske, -politiske, -organisatoriske, -administrative og -ledelsesmæssige forhold omkring de centrale og internationale sundhedsmyndigheder. Kursusmodulerne SOL 1 og SOL 3 gennemføres regionalt og har et decentralt perspektiv.
Kurset afholdes 25 gange årligt på et hotel i København med ca. 40 deltagere på hvert kursus. Kurset består af forskellige moduler af 1-4 timers varighed. Undervisningen på modulerne varetages af erfarne eksterne undervisere med indgående viden om det konkrete område. På alle kurser er 2 gennemgående kursusledere, som sikrer sammenhæng gennem kurset. Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar og varetager den praktiske planlægning og administration af kurserne.
Opgaven som underviser Sundhedsstyrelsen søger aktuelt en underviser med erfaring indenfor mediehåndtering og presse, der kan indgå i vores team af undervisere om emnet.
Modulet om mediehåndtering skal give de kommende speciallæger indblik i pressens arbejdsgange, mediehåndtering og eget råderum i forhold til kommunikation med pressen.
Oplægget omhandler pressens arbejdsgange; hvordan en journalist arbejder, hvorfra kommer informationer, og hvordan samarbejder journalister med fagfolk. Underviseren forventes at tage udgangspunkt i aktuelle eksempler fra sundhedsområdet. Der lægges vægt på arbejdet med presse og ikke med kommunikation i en bredere forstand. Undervisningsformen på kurset vægter deltager-involvering højt ved anvendelse af f.eks. gruppeøvelser og case-baseret undervisning.
Der er fast tilknyttet 3-4 undervisere til modulet, som varetager undervisningen på skift. Hver underviser skal forvente at undervise på omkring 8 kurser årligt. Modulet varer 1,5 time og ligger altid tirsdage fra kl. 17-18.30. Der lægges en plan for hele året, hvor kurserne fordeles mellem de aktuelle undervisere. Underviserne skal dække ind for hinanden ved sygdom eller lignende.
Det forventes, at du kan indgå i vores team af undervisere og i fællesskab med de øvrige undervisere på modulet forberede undervisningen overordnet. Undervisningen varetages individuelt med plads til individuelle tilpasninger i f.eks. aktuelle cases. Du vil modtage den nødvendige oplæring.
Din baggrund Vi forestiller os, at du af baggrund er journalist, presserådgiver eller lignende med relevant erfaring fra sundhedsområdet på regionalt såvel som nationalt plan og medielandskabet omkring sundhedsvæsenet både regionalt og nationalt.
Vi søger en profil, der selvstændigt kan formidle stoffet ved deltagerinvolverende undervisning med udgangspunkt i f.eks. aktuelle cases fra sundhedsvæsenet. Ansøgere med undervisningserfaring vil blive prioriteret.
Om ansættelsen Ansættelsen bliver som tidsbegrænset ekstern konsulent med henblik på afholdelse af modulet på ca. 8 kurser årligt samt forberedelse af dette.
Opgaven aflønnes ifølge reglerne og satserne for Videreuddannelsespuljen, som bevilges via Finansloven.
Kontakt os gerne Du kan læse mere om uddannelsen af speciallæger og SOL kurserne på vores hjemmeside
: Uddannelse af speciallæger - Sundhedsstyrelsen og
Generelle kurser i uddannelse af speciallæger - Sundhedsstyrelsen Yderligere oplysninger om opgaven kan du få ved henvendelse til daglig ansvarlig for SOL2 kurserne, Overlæge Hanne Bramaholm Hager,
[email protected], +4524615135.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os en motiveret ansøgning og cv.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.